Tirsdag starter retssagen mod den 43-årige Balkan-veteran Lars Kragh, der er tiltalt for sidste sommer at have slået sine forældre ihjel med en økse. Forældre, der råbte politikere, ministre og kongehus op for at få bedre hjælp til sønnen og andre psykisk sårede veteraner.
»Dette er et nødråb omhandlende min søn«.
Sådan skrev Kirsten Kragh i et brev til en stribe ministre, ministerier og politikere i januar 2016, som Berlingske har fået indsigt i. Et halvt år senere mistede hun livet.
Sønnen Lars Kragh er tiltalt for at have slået begge sine forældre ihjel med flere økseslag sidste sommer. En søn, som centrale kilder fortæller, var psykisk syg, og som hun i flere år kæmpede indædt for at hjælpe.
Kirsten Kragh havde sendt brevet til dem, hun mente, var øverst ansvarlige for »nødvendig og rettidig hjælp til veteraner«, som hun skrev. På samme måde havde hun de foregående år sendt stribevis af »nødråb« til ministre, politikere, ja selv Dronningen, som efterfølgende lod ord om krigsveteraner falde i sin nytårstale. For »så længe der er liv, er der håb. Jeg kan/vil ikke afskrive min søn«, som hun skrev. Men sønnens problemer blev aldrig løst.
En fredag aften i juli sidste år blev der slået alarm til politiet. Forældrene var væk.
Både forældrene og Lars Kragh blev efterlyst landet over med billeder og navne. Fire dage senere kom den tragiske besked fra Politiet:
Lars Kragh var blevet anholdt ved Tørring i Østjylland, hvor han kørte rundt i forældrenes koksgrå VW Golf, og forældrene var fundet dræbt i bilen. Ifølge anklageskriftet havde han pakket dem ind i plastikposer og dækket dem med tæpper.
Tirsdag starter retssagen mod den nu 43-årige mand, der er tiltalt for at have dræbt forældrene med flere økseslag i hovedet og på kroppen.
Lars Kragh har siden anholdelsen været anbragt i surrogat på Sikringsafdelingen på Psykiatrihospitalet i Nykøbing Sjælland også omtalt som Sikringen. Her skal han blive, hvis det står til anklageren, der lægger op til en anbringelsesdom på Sikringen uden tidsbegrænsning.
Ved grundlovsforhøret sidste år erkendte Lars Kragh bag lukkede døre, at han havde slået forældrene flere gange med en økse. Men det skete i nødværge, forklarede han, og den forklaring fastholder han i dag ifølge forsvarsadvokat Mikkel Nielsen.
»Han erkender det faktiske, men fastholder, at det er sket i nødværge, og han erkender sig derfor sig ikke skyldig i drab,« siger han.
Ifølge centrale kilder har Lars Kragh for flere år siden fået diagnosen post-traumatisk stress syndrom (PTSD), efter han har været udsendt som soldat i Bosnien og Kosovo i slutningen af 1990'erne. Det har været fremme, at han flere gange er gået under jorden, ligesom han har søgt ro i skovområder.
Mens Lars Kragh har søgt ro, har hans mor været særdeles aktiv inden for veterankredse, hvor hun ihærdigt søgte bedre hjælp til sønnen og andre psykisk sårede krigsveteraner.
Et velfungerende »kør rundt system«
»Jeg kan ikke undgå at blive berørt,« skrev daværende forsvarsminister Nick Hækkerup (S) helt tilbage i foråret 2013, efter hun havde sendt et åbent brev til Forsvarsudvalget. Nick Hækkerup henviste til de eksisterende tilbud ved Veterancentret, kommunen og frivillige initiativer.
Men i brevet fra januar 2016 kan man læse, at Kirsten Kragh har oplevet, at hun er blevet sendt rundt i »et særdeles velfungerende »kør rundt system«, som dog på ingen måde har hjulpet vores søn«.
Hun beskriver blandt andet, at hun på et tidspunkt fik sønnen til »endelig« at kontakte Veterancentret, men at han blev mødt med spørgsmålet: »Er du sikker på, dine problemer stammer fra udsendelser?« samt beskeden om, at de måske kunne tage en samtale med ham efter en måned. Herefter tog Lars Kragh ikke kontakt til centeret igen og vice versa.
»Det var bare slet ikke godt nok, hans henvendelse var et nødråb,« skriver hun.
Claus Stenberg, der selv er krigsveteran og talsmand for organisationen Veteranalliancen, kendte Kirsten Kragh, og han genkender problemerne med Veterancentret.
»Veterancentret er godt til den brede middelgruppe, der kan klare sig med ti psykologsamtaler. Men de har svært ved at håndtere de helt tunge sager, som vi har indimellem,« siger han.
Veterancentrets udvilking
Veterancentret har ikke sengepladser og heller ingen psykiatere ansat. Er man alvorligt syg, skal man have hjælp i psykiatrien, som Veterancentret så skal samarbejde med.
»Og det er noget værre rod i forhold til, hvad der iværksættes og i hvilken rækkefølge. Opgaven med at koordinere med nogen »uden for hegnet« har Veterancentret aldrig været god til,« siger Claus Stenberg.
Han peger samtidig på, at centret har været meget langsomt til at erkende egne begrænsninger. I løbet af de seneste år har der været en stor positiv udvikling. Dog svigtes de dårligst stillede stadigvæk, fordi det er for svært og komplekst med flere aktører, der skal inddrages i løsningerne, fortæller han.
Hos Veterancentret erkender chefpsykolog Anne Seehausen Hansen, at Veterancentret de seneste år har lært af erfaringer og rettet indsatser til. Hun understreger, at det er en af centrets væsentligste opgaver at hjælpe de alvorligt syge veteraner, men hun påpeger samtidig, at centret kun kan hjælpe dem, der selv ønsker at modtage hjælp.
»Der er desværre tilfælde, hvor det ikke kan lade sige gøre. Her arbejder vi under psykiatriloven, der siger, at så længe den enkelte ikke er til fare for sig selv eller andre, kan et menneske ikke tvinges til behandling eller indlæggelse. Når det er sagt, så er de sværest psykisk syge et udfordrende område både for os og for psykiatrien - uanset, om de er veteraner eller ej,« siger hun.
Ifølge Anne Seehausen Hansen arbejder Veterancentret »hele tiden med en opsøgende indsats«, og hvad angår samarbejdet med øvrige instanser som kommune, psykiatri, politi og pårørende, så »findes der ikke en dag i Veterancentret, hvor vi ikke samarbejder med andre«.
Forsvaret har løbende prioriteret flere penge til Veterancentret, siden centrets oprettelse i 2011. Veterancentret står for at koordinere støtten til soldater, veteraner, efterladte og pårørende. Det tilbyder blandt andet psykologhjælp, socialrådgiverbistand og laver forskning. Mens Veterancentret i 2012 fik 93,5 millioner kroner, var tallet i 2015 oppe på 160,1 million kroner.
»De vil helst ikke røre os«
I psykiatrien halter det også med at hjælpe syge krigsveteraner ifølge Claus Stenberg.
»Den almindelige psykiatri er præget af ressourcemangel og manglende viden om PTSD og veteraner. De vil helst ikke røre os derude. Nogle gange må vi bruge ret hårde overtalelsesmetoder for at få indlagt en veteran, selv om politiet vurderer, det er løsningen,« siger han.
Ressourcemangel i psykiatrien har der været stort fokus det seneste år, hvor ansatte på Psykiatrisk Hospital i Risskov i Aarhus fx har råbt op om manglende personale og sengepladser i forbindelse med flere overfald på personalet.
Den lægefaglige direktør i psykiatrien i Region Midtjylland, Per Jørgensen, kan ikke genkende det billede, Claus Stenberg tegner.
»Jeg har til gode at høre, at veteraner bliver forskelsbehandlet. Det kan jeg ikke genkende. Men der vil til enhver tid være en diskussion om, hvor syg man skal man være for at blive indlagt. Det er ikke en diskussion om, hvorvidt man er syg eller ikke syg, for det kan man som regel godt blive enige om. Det er mere et spørgsmål om, hvor syg er man. Og dermed i hvilket regi den rette behandling foregår,« siger han.
Ligesom der er sket en udvikling med Veterancentret de seneste år, er der sket en udvikling i psykiatrien, påpeger Per Jørgensen. Han henviser til de tre PTSD-klinikker - såkaldt højt specialiserede funktioner - der blev oprettet rundt om i landet i 2011. Klinikker, som også får ros af Claus Stenberg. For de allerdårligste veteraner er problemet dog, at behandlingen er ambulant, og at de ofte skal køre langt for at komme til konsultation. Det betyder, at nogle af dem med de største behov fravælger behandlingen, forklarer han.
Siden 1991 har cirka 43.500 soldater været udsendt for Danmark. En nyere undersøgelse af et hold soldater udsendt til Afghanistan i 2009 viser, at 13,7 procent af soldaterne havde et højt PTSD-symptomniveau 6,5 år efter udsendelsen, og over 15 procent har haft selvmordstanker inden for det sidste år.
PTSD er en psykisk lidelse, der kan ramme alle efter en traumatisk, livstruende begivenhed. Ved kompliceret PTSD kan man få depression, selvmordstanker, hukommelsestab, hallucinationer og misbrugsproblemer.
