Sidste år blev lederen af en gruppe af eksiliranere slået ihjel på åben gade i Holland. Han var en del af samme bevægelse som de danske iranere i Ringsted, der nu lever under PETs beskyttelse efter et attentatforsøg i Danmark.
Da den iranske efterretningstjeneste sendte en dødspatrulje efter tre herboende iranske aktivister, lykkedes det Politiets Efterretningstjeneste at forhindre et attentat.
I Holland var Ahmad Mola Nissi, der kæmpede for samme politiske mål, ikke lige så heldig. Han blev skudt foran sit hjem i Haag i november sidste år af en ukendt gerningsmand.
Nu advarer hans datter om, at Europa skal forberede sig på mere af samme skuffe.
»Konflikterne fra Mellemøsten er rykket ind i Europa,« siger Hawra Ahmad Nissi.
I dag bor hun under beskyttelse af hollandsk politi.
Hun vurderer, at det kun er et spørgsmål om tid, før vi hører om endnu et attentat eller attentatforsøg i Europa.
»Vi spørger os selv: Hvem bliver næste mål?«
Ahmad Mola Nissi var en af grundlæggerne af bevægelsen ASMLA (Arab Struggle Movement for the Liberation of Ahwaz), som også iranerne i Ringsted er en del af.
De kæmper for, at et område i Iran, Ahwaz, skal være en selvstændig arabisk stat, og at der skal afholdes en folkeafstemning om det. Af den iranske stat anses bevægelsen omvendt for at være terrorister.
Efter et blodigt angreb på en militærparade i Ahwaz i september, anklagede Iran blandt andet Danmark for at huse gerningsmænd og medskyldige fra angrebet. ASMLAs talsmand i Yaqoub al-Tostari afviser over for Berlingske at have deltaget i planlægningen af angrebet. Omvendt kalder han angreb på Irans revolutionsgarde for »selvforsvar«, så længe civile ikke rammes.
Proxykrig i Danmark
Hawra Ahmad Nissi mener, at attentatet på aktivister som hendes far og gruppen i Ringsted skal ses som et træk i et storpolitisk spil mellem ærkefjenderne i Iran og Saudi-Arabien.
»Det viser, hvor alvorlig proxykrigen mellem Iran og Saudi-Arabien er, at de går efter politiske aktivister i Europa. Det viser også, at det påvirker den nationale sikkerhed i europæiske lande,« siger hun.
Derfor er europæiske myndigheder »nødt til at genoverveje sikkerheden for de her borgere, der er politiske aktivister«, siger hun.
Ser man sig om i Europa, lader der da også til at være et mønster.
I sommer var en iransk oppositionsgruppe i Frankrigs hovedstad Paris tilsyneladende også mål for et mislykket bombeangreb. Det gjaldt den iranske oppositionsgruppe, National Council of Resistance of Iran (NCRI), der af Iran anses for at være en terroristgruppe.
Sagen viste sig at have tråde til en stribe lande i Europa. Mest konkret har den ført til anholdelser af et ægtepar med iranske rødder i Belgien, der var i besiddelse af sprængstoffer og en detonator. Dertil kommer en mand i Paris og en iransk diplomat i Østrig, der blev anholdt i Tyskland.
I oktober fortalte den franske regering, at man desuden havde indefrosset værdier i landet for to højstående iranere:
»Med denne beslutning understreger Frankrig, at man er fast besluttet på at bekæmpe terrorisme i alle dens former, særligt på eget territorium,« lød det i en meddelelse fra regeringen ifølge BBC.
Splittet bevægelse
Netop storpolitik har også ført til uenigheder mellem den hollandske og danske gren af bevægelsen ASMLA. Ifølge Hawra Ahmad Nissi skyldes det, at den danske gruppe nærer for tætte bånd til Saudi-Arabien.
»Hvis det viser sig, at det virkelig er staten Iran, der står bag dette attentatforsøg i Danmark, er det i virkeligheden Saudi-Arabiens lange arm, som de prøver at få ram på i Danmark,« siger hun.
Adspurgt afviser talsmanden for ASMLA i Danmark, Yaqoub al-Tostari, at gruppen tager imod økonomisk støtte fra Saudi-Arabien.
»Vi bliver ikke støttet af andre lande. Vi accepterer ikke donationer fra andre end vores egne folk. Der er forskellige Ahwazi-communities i forskellige lande. Vi har en fond, der bliver finansieret på den måde,« siger han.
Han fortæller, at hele organisationen, herunder i Europa, Nordamerika og Australien, bliver administreret og ledet fra Danmark. Det er fra Danmark, at det centrale politiske arbejde i organisationen foregår, siger han. Herfra laves der også enkelte TV-programmer til den TV-station, der fokuserer på Ahwaz.
»Det kræver heller ikke så mange penge at drive, for der er frivillige,« siger han om TV-stationens arbejde.
I Holland er ingen endnu dømt for mordet på Ahmad Mola Nissi.
Politiet i Haag er ikke vendt tilbage på Berlingskes henvendelser, men har flere gange sagt offentligt, at efterforskningen stadig er i gang, og at forskellige scenarier er i spil.
Familien har stadig ikke nogen faste teorier om, hvem der står bag mordet. Men de er overbevist om, at mordet skyldes hans politiske engagement.
Eva Jung er Berlingskes korrespondent i Bruxelles
