Tirsdag aften mistede en kvindelig cyklist livet, da en flugtbil i høj fart kørte ind på en cykelsti i Rødovre.

Politiet fik anmeldelsen om en et alvorligt færdselsuheld med dødelig udgang kl. 21.18.

Et par minutter forinden havde politiet eftersat en personbil, som kørte hasarderet af Slotsherredsvej i Rødovre.

Patruljebilen mistede kontakten med personbilen, men en anden politibil fik meldingen og satte sig på tværs af vejen længere fremme.

Personbilen forsøgte at undvige den anden patruljebil og kørte op på cykelstien, hvor den ramte en kvindelig cyklist, som døde på stedet.

Politiet vil endnu ikke oplyse kvindens alder. Der var mindst to personer i personbilen, ingen af dem kom til skade ved ulykken. Sagen er nu overgået til statsadvokaten.

Det oplyser Sandra Schwartz, kommunikationsmedarbejder ved Vestegns Politi til bt.dk

Ved du noget? Så du noget? Har du billeder? Kontakt bt.dk på 1929@bt.dk