Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Liget af en 35-årig kvinde er fundet i en baghave til et herberg på Jægersborg Allé 139 i Gentofte nord for København

Politiet er netop nu i gang med at finde ud af, om der er tale om en kvinde, der har været savnet i en uge og tidligere har besøgt herberget Overførstergården, der er et tilbud til hjemløse.

- Vi formoder, at det er den kvinde, der har været savnet i en uge og tidligere har været forbi herberget, oplyser efterforskningsleder Henning Svendsen fra Nordsjællands Politi til bt.dk

Det var politiet selv, der fandt liget, da de var i gang med at undersøge området torsdag eftermiddag i håb om at finde den savnede kvinde.

Politiet ved endnu ikke, om kvinden har været offer for en forbrydelse, eller om hun er død af naturlige årsager.

Politiet er endnu i gang med de tekniske undersøgelser på stedet, ligesom der skal holdes ligsyn for at få en nærmere ide om årsagen til kvindens død.

Herberget Overførstergården blev stiftet i 1991 i en stor, ældre villa som hjælp til hjemløse med alkoholproblemer og psyko-sociale vanskeligheder. Her er plads til, at op til 19 personer kan få en midlertidig bolig og omsorg.

Herberget omfatter syv dobbeltværelser og fem enkeltværelser.

Da bt.dk torsdag aften ringede til herberget, fortalte en mandlig ansat, at han var blevet bedt om ikke at udtale sig til pressen. I stedet henviste han til herbergets forstander, der vil kunne træffes fredag morgen.

Andre læser også