Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Mandag morgen blev der fundet en taske med sprængstof på Borgmester Christiansens Gade i Københavns Sydhavnen

- Der er tale om en del sprængstof, så det er absolut ikke noget, vi finder hver dag. Men der er ikke noget, at være bekymret for, da sprængstoffet ikke var gjort klar til sprængning, oplyser politiets indsatsleder, Allan Bredahl, til bt.dks reporter på stedet.

Tasken med sprængstof blev opdaget af en forbipasserende, der alarmerede politiet kl 05:40 mandag morgen.

Politi og brandvæsen var talstærkt til stede sammen med Hærens Ammunitionsrydningstjeneste (EOD), der blev tilkaldt umiddelbart efter fundet af den mistænkelige taske.

- Sprængstoffet blev straks placeret i en bombebrønd, hvori det blev fragtet væk fra området, fortæller bt.dks reporter.

Fundet af sprængstoffet nåede at skabe en del problemer for morgentrafikken, da veje blev spærret og flere buslinjer måtte omlægges på grund af politiet afspærringer. Kort efter kl. otte blev afspærringerne dog ophævet igen.

Aktionen tiltrak flere nysgerrige fra de omkringliggende kontorbygninger og beboelsesejendomme i Københavns Sydhavn.

Politiet har endnu ikke nogen teorier om, hvorfor sprængstoffet er blevet efterladt i området, der primært består af kontorbygninger og fabrikker. Men de mener ikke, der er tale om en bombetrussel, da der hverken er nogen virksomheder eller personer i området, der er blevet truet.

Der er muligvis tale om militært sprængstof. oplyser politiet indsatsleder.

Andre læser også