Jesper Nielsen blev frifundet for likvidering i 2009. Nu er han tiltalt for nyt mord. I dag begynder retssagen.

I 2009 var 35-årige Jesper Snæbum Nielsen tiltalt for at have likvideret en mand på stranden ud for Aarhus - dræbt ham med et nakkeskud og røvet hans penge.

Beviserne rakte dog ikke til domfældelse, og han blev frikendt. Efter 362 dages varetægtsfængsel - og med dommerstemmerne 2-1 - blev den syv gange tidligere røveridømte narko-misbruger lukket direkte ud på gaden og overladt til sig selv.

I dag - halvandet år senere - sidder Jesper Nielsen atter på anklagebænken ved Retten i Aarhus. Og endnu en gang er det som mistænkt for at have myrdet en mand.

Ifølge politiet slog han efter bare 18 måneder i friheden til mod en 56-årig pensionist fra misbrugsmiljøet - tæskede ham i hovedet med en rørtang, dolkede ham 15 gange med en kniv og efterlod den døde krop med hovedet i en bæk.

Tilsyneladende var motivet også i denne sag penge. I hvert fald blev ofrets tomme pung fundet nær liget.

Jesper Snæbum Nielsens forsvarer - både dengang og nu - Jan Schneider, kalder sagen enestående i dansk retshistorie.

- Det er en meget kontroversiel sag. Han blev frifundet i 2009 for drab. Nu sidder han så tiltalt for det næste drab. Jeg tror, at det er første gang nogensinde, at vi ser sådan en sag, siger Jan Schneider.

Da Jesper Nielsen i 2009 blev frikendt, medvirkede han i adskillige interview. I et radioprogram fortalte han, hvordan han følte sig svigtet af systemet, der fra den ene dag til den anden slap sit tag i ham, efter at han blev frifundet.

Havde mistet alt

- Jeg stod udenfor med ingenting. Jeg havde mistet alt. Jeg måtte sørge for det hele selv, sagde han.

- Der er nogle ting, du skal, når du kommer ud - sådan noget som penge til mad og et sted at bo. Men man bliver bare lukket ud af porten, og så står du der bare selv.

Hos Landsforeningen af Forsvarsadvokater mener formand Henrik Stagetorn, at en sag som denne bør føre til selvransagelse i den måde, vi håndterer varetægtsfanger på.

I modsætning til dem, der bliver dømt og afsoner deres straf, eksisterer der nemlig intet udslusningsprogram for dem, som bliver frifundet.

I dag løslades de - som Jesper Snæbum Nielsen efter den første drabssag - ’til gaden’ fra det ene øjeblik til det andet. Noget, der risikerer at skubbe dem ud i kriminalitet.

- Der burde være en eller anden form for ambulancetjeneste, en task force, der træder til og tager hånd om de arrestanter, som frikendes. Mange, der har siddet varetægtsfængslet længe, kommer ud og skal begynde helt forfra. De har mistet lejligheden, de har ingen penge. De har intet. Hvis du ikke har et netværk til at samle dig op, har du en stor udfordring, siger Henrik Stagetorn.

- Som det er i dag, bliver de kastet tilbage i dagligdagen lige så brat, som de blev revet væk fra den.

Udslusningsordning

Ifølge de seneste tal fra Rigsadvokaten sad 896 varetægtsfængslet i mere end tre måneder i 2010. Ni af disse blev senere frikendt.

Kriminalforsorgen anbefalede i 2010 en arbejdsgruppe under Justitsministeriet at lave en udslusningsordning for varetægtsfanger, der frifindes. Hvor langt det arbejde er, har Justitsministeriet ikke været i stand til at afklare.

Hvad er BT Special?
BT Special er en anbefaling af timens mest interessante BT-historie, du kun finder på www.bt.dk eller m.bt.dk.