49-årige Jan Wulff, der ikke er blevet set siden 30. december 2013, er fundet død.

Jan Wulff dukkede aldrig op til den nytårsfest, han var inviteret til, og siden har politiet efterlyst ham. Men efterlysningen er i dag afblæst efter det ulykkelige fund af Jan Wulffs lig.

- Efterlyste Jan Wulff er dags dato kl. 12.15 fundet død i en mindre sø ved Korsløkkehaven i Odense. Der er intet som tyder på, at afdøde har været udsat for en forbrydelse, og politiet betragter derfor dødsfaldet som en tragisk hændelse, skriver Fyns Politi i en pressemeddelse mandag eftermiddag.

De oplyser desuden, at Jan Wulffs nærmeste pårørende er blevet underrettet. Der er ikke yderligere oplysninger i sagen.