Undersøgelserne efter branden i KB-Hallen er nu afsluttet, og årsagen til den massive brand var overophedet pap.

Godt tre uger efter branden, der totalskadede KB-Hallen på Frederiksberg, har politiet og brandvæsnet offentliggjort årsagen til den for hallen fatale brand.

Det har vist sig, at de første indikationer om, at det var en halogenlampe, der satte branden i gang, holder stik.

- Politiet finder det ’overvejende sandsynligt’, at branden skyldes overophedning af pap, der var anbragt tæt på en halogenlampe af typen Up-light, skriver Københavns Politi i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ: 

Den fredede hal, der nærmest er et ikon i dansk musik- og sportshistorie, brændte 28. september, og længe var brandvæsnet og politiet bange for, at hallen ville styrte sammen.

Det gjorde den ikke, og selvom de ydre vægge stadig står, så er ødelæggelserne inde i hallen massive. Der skulle, samme dag som branden startede, have været afholdt sexmasse i KB-hallen. Det var netop papkasserne fra udstillernes mange produkter, der blev antændt af lamperne.

- Brandforsøg har vist, at en lampe af den nævnte type kan antænde pap, der er anbragt klods op ad, ligesom udfundne spor har godtgjort, at halogenlampen var tændt inden branden. Der er intet, der tyder på at branden er påsat”, siger lederen af Brandsektionen Bertel Hejlesen.

LÆS MERE: 

Branden startede natten mellem tirsdag den 27. og onsdag den 28. september og udviklede en stor, sort røgsky, der kunne ses over det meste af København.