Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Truede med kniv og tog selv penge fra kassen.

Der findes de grove bankrøverier. Der findes de udspekulerede bankrøverier. Der findes de store og avancerede bankrøverier med to-cifrede millionbeløb i udbytte og flugthelikoptere.

Og så findes der de bankrøverier, der egentlig bare er lidt kiksede.

Det, der skete i Nordea på Gefionsvej i Helsingør, må siges at høre til i den sidste kategori.

Klokken var lidt 15.00, da en maskeret 26-årig mand gik ind i banken med en køkkenkniv i den ene hånd. Han gik hen til kassen, og mens han truede personalet til at holde afstand med kniven, stak han selv hånden ned i pengeskuffen og snuppede et tilfældigt bundt sedler, hvorefter han stak af til fods.

Kort tid efter bemærkede en af politiets indsatslederbiler en mand, der passede på signalementet i udkanten af et skovområde ved Helsingør.

I første omgang lykkedes det den let uheldige ungersvend at tage benene på nakken og forsvinde ind mellem træerne, men en hundevogn kom hurtigt til og fik manden lokaliseret.

Manden er nu sigtet for bankrøveri og bliver fremstillet i grundlovsforhør i morgen med henblik på varetægtsfængsling. Det sker ved retten i Helsingør. 

Andre læser også