Nordjyllands Politi er lige nu til stede på Gl. Ålborgvej i Sæby, hvor en 45-årig mand er afgået ved døden.

Det skriver Nordjyllands Politi på Twitter.

Ifølge politiet er dødsfaldet sket under 'mistænkelige forhold', idet der formentlig har været brand i boligen, oplyser de.

»Vi modtog en anmeldelse om, at der har været en brand på Gl. Ålborgvej. Inde på adressen kan vi så konstatere, at der er en død person,« siger vagtchef hos Nordjyllands Politi, Mads Hessellund.

De pårørende er underrettet.

Nordjyllands Politi skriver fredag aften på Twitter, at man nu er i færdige på stedet.

Tidligere var dødsfaldet ifølge politikredsen sket under mistænkelige, men politiets undersøgelser viser nu, at der ikke er noget mistænkeligt ved hverken branden eller dødsårsagen.

Politiet modtog anmeldelsen klokken 12:51.

Foto: Presse-fotos.dk
Foto: Presse-fotos.dk
Vis mere

B.T. følger sagen.