Erhvervsmanden Asger Aamund spiller tennis, cykler eller sylter asier, når han har brug for at koble af og tænke på noget andet end arbejdet.

For ham er det et vigtigt afbræk i hverdagen, at lave noget, der intet har med arbejdet at gøre.

Et afbræk, som han mener, er helt afgørende for, at han overhovedet kan lave et godt stykke arbejde som direktør og bestyrelsesformand.

- Man lader ikke op ved at sidde i sofaen og være sløv. Man skal være aktiv men noget andet end det, der er ens arbejde, siger Asger Aamund.

Ligesom når man sover, hvor hjernen ubevidst rydder op og arbejder videre med at finde løsninger på problemerne, så gør hjernen ifølge Asger Aamund det samme, når han laver mere lavpraktiske ting som tennis og syltning. Derfor er det vigtigt, at kunne slippe problemerne.

- Man skal udvikle en evne til at lægge problemerne bag sig. Det har jeg altid været god til. Når det hele er ved at blive for meget, så vender jeg ryggen til det og nægter at tænke mere på det, siger Asger Aamund.

Men mens han sover eller laver noget andet, så arbejder hjernen alligevel videre med problemerne, og pludselig kan den rigtige løsning på et problem, så dukke op.

Stadigt flere danskere bliver ramt af stress og bliver sygemeldt. Eksperter anbefaler små pauser, der gør os i stand til at overleve perioder med stort pres.

Læs om stress og måder til at undgå det i BT Weekend i dag 13. september.

Andre læser også