Suzanne Bjerrehuus føler, at hun er endt i midten af et trekantsdrama, hun ikke gider at være en del af.
Der findes næppe et menneske i kongeriget Danmark, der læser den kulørte presse, der er i tvivl om, at Suzanne Bjerrehuus elsker sin søn, modellen Oliver Bjerrehuus. Alligevel er hun godt og grundig træt af ham.Dramaet brød ud i lys lue, efter Olivers kæreste, Gunnvør, i programmet "Olivers Kamp" på Kanal 4, udtalte, at hun gerne vil have flere børn med sin modelkæreste. Men at det kompliceres af, at svigermor Suzanne helst ser, at Oliver og Gunnvør går fra hinanden.
Men det passer ikke, lyder det fra Bjerrehuus senior.
- Jeg har ikke sagt, at de skal slå op. Jeg har sagt, at de ikke passer sammen. Men det er jeg altså ikke alene om. Det siger hele familien. De skændes og slås hele tiden. Man kan ikke forlange at familien skal blive ved med at høre på alle deres dramaer og skænderier, som var det en teaterforestilling. Det har vi gjort i fem år. Jeg gider ikke mere, siger hun og peger på, at parret igen og igen har haft problemer med at få forholdet til at fungere.
- Nu er de så åbenbart fundet sammen, og der er fred og ro. Men om en uge er de sikkert kommet op at skændes igen, siger hun.
Oliver Bjerrehuus udtalte tidligere i dag til BT, at han håbede, at de to kvinder kunne finde sammen.
- Det er en udfordring, for det er vildt kompliceret. Det er jo to af de mennesker, jeg holder allermest af, og jeg føler mig fanget i en krydsild. Det gør ondt. Jeg ville ønske, at den fejde snart var overstået. Jeg har mest lyst til, at vi alle kunne leve vel sammen.
Men Suzanne vil ikke anerkende, at hun har aktier i striden.
- Nu må han holde op. Jeg bliver pisse irriteret, når det fremstilles som om, at det hele er min skyld. Jeg er ved at blive tosset. Jeg har været prügelknabe. Det gider jeg ikke mere.
- De har nogle forfærdelige skænderier. Det er ulykkeligt. De dræner hinanden for energi, og det er synd. Der er børn indblandet for fanden, siger hun med henvisning til Gunnvør og Olivers fælles datter, Sigga.
- Jeg elsker min søn, og er der selvfølgelig, hvis han har brug for mig. Jeg har da også taget imod ham med åbne arme, når der har været kriser. Men jeg er altså træt af hans piveri, siger hun og fastholder, at hun ikke tror på at hendes søn og svigerdatters forhold kommer til at holde.
- Gunnvør er klog, smuk og alt det, Oliver drømte om. Men de to passer bare ikke sammen. Og der kommer et tidspunkt, hvor man må sige fra.
- Jeg er en benhård overlever. Jeg har det fedeste liv, den dejligste mand og en skønt job. Jeg vil ikke lade folk dræne mig for energi. Jeg vil have et godt liv, siger hun, inden hun alligevel åbner en lille mulighed for, at trekantsdramaet faktisk kan ende godt.
- Den eneste måde, de får fred på, det er, hvis de lærer at være gode venner. Og lærer at acceptere hinandens forskelligheder. Og så skal de stoppe med alle deres latterlige dramaer. Men det er altså dem selv, der skal ordne det. Det hverken kan eller vil jeg være en del af. Indtil de finder ud af det, melder jeg mig ud, siger hun.
