Sidney Lee har kastet sig usædvanlig helhjertet ud i at blive tatoveret. B.T. har været med hos tatovøren, hvor farven brun endte med at være et tema.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>-Jeg er blevet helt vild med tatoveringer.

Ordene kommer fra Sidney Lee, der indtil for ganske nylig ellers ikke havde en eneste tatovering på sin selvbrunede krop. Det har ændret sig nu, ifølge Sidney selv fordi hans bedste venner har enormt mange tatoveringer. Så det vil Sidney også, og som med så meget andet, gør han ikke noget halvt.

Siden midt i december har Sidney Lee således fået tatoveret sit yndlingsband Death’s logo, figuren Cartman fra tegnefilmene South Park, et sydstatsflag, ordene Drink, Fight og Fuck, samt ordene ’Rock Star’ og nedenunder ’Hell Yeah’ på sine knoer.

Så er man ligesom i gang. Men også kun i gang, for der er meget mere i vente, lover Sidney Lee, da B.T. møder ham mens han er i fuld gang med at få endnu en tegning på armen – denne gang et kranie omgiver af flammer og ledsaget af bogstaverne F.T.W. – som ifølge Sidney af nogle bliver oversat til ’For The Win’, men i dette tilfælde selvfølgelig betyder ’Fuck The World’.

-For sådan har jeg det nogle gange. Nogle gange bliver jeg bare træt af alt, så barrikaderer jeg mig på mit værelse og sætter noget heavy på, forklarer han, mens hans faste tatovør El Rondo prikker tusindvis af huller i Sidney.

Og så er det, at krisen opstår. El Rondo kommer til at nævne, at en af de farver, han vil bruge til skyggerne i kraniet på Sidneys arm er brun.

Brun!

Sidney er rystet og selv om både tatovør, Sidneys ven der er kommet forbi, de øvrige tatovører, overtegnede journalist og tre piger der er kommet ind for at få lavet tro, håb og kærlighedstegn på armen alle er enige om, at brune skygger for det første vil klæde tatoveringen og at El Rondo i øvrigt nok ved mere om det end Sidney Lee, så står beslutningen ikke til at ændre: Kraniet skal ikke have noget brunt i sig.

-Det skal jo ikke være sådan et ongobongo-kranie, som Sidney fyndigt forklarer sig.

Og som sagt, så bliver det. Under voldsomme protester og med alvorlige ridser i sin faglige stolthed må El Rondo tegne kraniet færdigt uden de planlagte skygger, men ender alligevel med at blive ganske godt tilfreds med resultatet.

Nu lover Sidney Lee, at det langt fra er sidste gang, han vil lægge sig på tatovørens briks.

-Nu skal jeg have lavet brystet og et sleeve (en tatovering, der dækker hele armen, red.) og halsen. 2010 bliver det helt store år for mig.

Vi venter spændt.