____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Unge af i dag skal ikke sluge popkultur råt. Det mener den amerikanske phd-studerende Kevin Allred, som nu gør noget ved det.

Han underviser på Rutgers Universitet i New Jersey og har sat popstjernen Beyoncé på de studerendes skoleskema.

- Det er vigtigt, at få de studerende væk fra blot at være forbrugere til rent faktisk at tænke mere kritisk over det, de beskæftiger sig med til hverdag.

- Beyoncé er en, der overskrider og flytter grænser. Hvor andre artister blot udgiver deres musik, skaber hun en stor fortælling omkring sit liv, sin karriere og sin person, forklarer Kevin Allred om grunden til, at netop popstjernen rummer stof nok til et helt kursusforløb, hvor race, køn og seksualpolitik er på bordet.

- Det kan være svært at få de studerendes opmærksomhed, når der tales teoretisk. Det går langt bedre, når undervisningen er ud fra ting fra deres egen verden, siger han videre.

Det er ikke kun Beyoncé, som Kevin Allred har gjort til et emne for de studerende. Også hendes mand, hip-hopperen Jay-Z og Bruce Springsteen har fået den ære.