Journalist Simon Riedel stiller hver uge kendte danskere spørgsmål, der går helt tæt på og får dem til at overveje sig selv og deres liv. Vi kalder det 'ERKENDELSE - helt ind til tanker og følelser'.
I denne uge har Simon Riedel talt med Mads Brügger om hans pilgrimsrejse til Japan, hans slipsesamling og om at være rødhåret og meget, meget mere ...
Jeg er i mit es, når ... jeg ser den nye sæson af tv-serien ”Twin Peaks”. Det er af de mest uforglemmelige kunstoplevelser jeg nogensinde har haft. David Lynch har alle odds imod sig, ikke mindst sin alder og vægten af de erfaringer han har opsamlet gennem et langt liv. Hvordan kan man følge op på en tv-serie som var kult for 25 år siden, uden at køre i grøften? På papiret er det en umulig opgave, men David Lynch trækker alle stik hjem, og ikke kun det: Han har opfinder et helt nyt tv-sprog, som opererer i krydsfeltet mellem folkekomedie, gyserfilm og installationskunst. Det er både noget af det sjoveste fjernsyn, og noget af det allermest uhyggelige fjernsyn jeg nogensinde har set, og jeg kan ikke anbefale det nok.
Jeg gaber spontant, når folk snakker om ... Game of Thrones. Det har aldrig sagt mig noget.
Jeg er misundelig på MIkael Bertelsen over ... hans pilgrimsrejse til Japan.
Mikael Bertelsen er tydeligvis misundelig på mig fordi ... jeg er rødhåret.
De mest trælse mennesker er dem der ... tror at debatten om ytringsfrihed handler om dem selv, og så gør gældende at de aldrig kunne finde på at gå hen til en rocker og fortælle ham, at de har bollet hans mor. De mennesker har intet fattet.
Censur, er ikke noget jeg går ind for, især ikke da ... den svenske provokunstner Dan Park blev anholdt i Malmø og fik beslaglagt sine billeder. Én ting var at Dan Park blev smidt i fængslet, for i sig selv synes jeg ikke et samfund bør fængsle kunstnere, men det at en svensk domstol beordrede at hans billeder skulle destrueres, er stadig en oplysning som kan gøre mig forstemt.
Det bedste jeg kan sige om Nordkorea er ... at det er et paradis for rygere. Man må ryge overalt. Noget andet er, at de har særlig æstetik, som rent indretningsarkitektonisk minder om computerspillet Wolfenstein. Har man – som jeg – spillet meget Wolfenstein som barn, føler man sig instinktivt hjemme.
Jeg følte mig som en verdensmand da ... jeg fik taget mine mandler som 38årig, og vågnede op i den mest vidunderlige morfinbrandert ved siden af en ældre advokat, som også var på morfin. Og så lå vi sammen og så ”Vild med Dans”-finale på TV. Det er det bedste fjernsynsprogram jeg nogensinde har set.
Det komplicerede ved den bog, jeg er aktuel med, er ... at den er et mislykket forsøg på at opklare en forbrydelse som ikke blev begået. Samtidig involverer det et stærkt bizart persongalleri, der er som hentet ud af en mareridtsudgave af ”Mordet i Orientekspressen”.
Der gik hat og briller i den på radio24syv da ... vi skulle holde julefrokost, og der var så mange hensyn at tage med hensyn til bordplanen, og hvilke værter der kan lide hinanden, og hvilke værter der ikke kan lide hinanden, at vi ikke kunne få det til at gå op. Til sidst hyrede vi en clairvoyant til at lægge bordplanen, og hun løste opgaven til UG Plus. Sådan er det når man har en radiostation, hvor idealet for værterne er, at de ikke skal kunne være til julefrokost sammen.
Jeg er ikke meget for at indrømme det, men ... det værste jeg ved er når der er fest i mine børns skoleklasser, og alle forældrene skal tage noget mad med, og samles alle de forskellige retter på et bord, og så skal man spise hinandens mad. Jeg er af natur meget neurotisk, og er instinktivt bange for at spise mad som er tilberedt af mennesker jeg ikke kender.
Jeg fik meget travlt med at komme væk da ... da jeg var på sommerferie på en biodynamisk vingård i Toscana med min familie. Set på afstand, gennem vingårdens hjemmeside, lignede et et Shangri-La for medlemmer af den kreative klasse. Men virkeligheden var ganske anderledes. Dels led Toscana under årtiers hedebølge, der var varmt som i det dybeste Afrika, og dels levede ejerne af vingården, et tysk-italiensk ægtepar, op til alle de negative klicheer der findes om biodynamikere; de var frelste, dvaske og komplet humorforladte. Alene det faktum at jeg er ryger, gjorde at jeg øjeblikkelig blev strøget fra deres positivliste. Som rødhåret kan jeg ikke være i solen i længere tid, så det meste af ferien gik med at jeg sad inde i skyggen, og hadede det biodynamiske ægtepar på afstand. Og nu var det jo en vingård, så jeg blev en ”daydrinker”, som det hedder på engelsk, altså en person der drikker i dagtimerne, hvilket jo forøgede mit had til stedet endnu mere, som den humørforstærker alkohol jo er. Det sidste der blev sagt imellem os, da vi langt om længe forlod stedet, var mellem min kone, og den tyske kvinde som styrede vingården sammen med sin italienske mand. ”Hav et godt liv,” sagde hun til min kone. Og så er der jo ikke så meget mere at sige til hinanden.
Jeg mistede jordforbindelsen da ... jeg fløj til storbyen Houston i Texas, for at hente en bærbar computer, hvorpå der skulle være de afgørende beviser i sagen som min nye bog handler om. Efter flere års arbejde med at undersøge om der virkelig var et komplot om at smugle Gaddafis søn til Mexico – med en dansk forretningsmand som medsammensvoren – stod jeg nu overfor et helt afgørende gennembrud. På vejen over Atlanten i flyveren, var jeg meget høj på mig selv, og tænkte at nu skulle jeg vinde en Cavlingpris. Hvordan det så gik, da jeg nåede til Houston, vil jeg ikke afsløre her, men man kan roligt sige, at jeg kom ned på jorden igen.
Det gode ved at være mig er ... at jeg efterhånden har opbygget en ret brillet samling af slips.
Det dårlige ved at være mig er … at jeg ikke kan tåle sol, fordi jeg er rødhåret.
Mit livs højdepunkt var ... da jeg interviewede Gorbatjov, Sovjetunionens sidste generalsekretær.
