Isbjørnen Knut kan nu boltre sig med hun-isbjørnen Giovanna Berlins kæledægge, isbjørnen Knut, har fået kvindeligt selskab, skriver Huffington Post.

Det er isbjørnen Giovanna, som trods sit incierende latina-navn kommer fra München.

Men det er ikke med henblik på en romantisk alliance, at Giovanna er kommet til Berlin Zoo. Hun-isbjørnen mangler såmænd blot et midlertidigt sted at bo, indtil renoveringen af München Zoo er færdig.

Alligevel håber fans af Knut, at der "sker noget" mellem de to. 

Direktør for Berlin Zoo, Bernhard Blaszkiewitz siger, han håber, at Knut vil kunne lide sin nye veninde, ligesom han håber, at Giovanna vil være interesseret i Knut. 

Men de to isbjørne er kun to år gamle og derfor ikke seksuelt modne, understreger han samtidig i en pressemeddelelse.

Knut blev efterladt af sin mor og er vokset op med dyrepassere. Knut blev hurtigt en verdensomspændende mediedarling og har været en sand guldgrube for Berlin Zoo.