B.T. spørger Nicki Bille, Anni Fønsby, Anne Grethe Bjarup Riis, Fie Laursen og Erik Brandt om deres værste kriminelle handlinger.

»Jeg kom engang til at stjæle en knallert, og så kom der en betjent,« griner Anne Grethe Bjarup Riis.

»Vi sad tre på den og var påvirket af alkohol. Jeg var ret vild, da jeg var 14 år,« siger skuespillerinden.

»Betjenten kørte mig hjem, og så fik jeg en alvorssnak med mine forældre,« siger hun.

B.T. er mødt op på den røde løber i biografen Imperial i København til fængselsfilmen 'De frivillige'.

Gallapremiere på 'De frivillige' i Imperial. Anders Matthesen. Mandag den 3. juni 2019.
Gallapremiere på 'De frivillige' i Imperial. Anders Matthesen. Mandag den 3. juni 2019. Foto: Jens Nørgaard Larsen
Vis mere

En film om fanger, der organiserer et kor og udfordrer hinanden i hierarkiet.

I dag spørger vi de kendte, om 1) de har siddet i fængsel eller været anholdt, og 2) hvad der er deres værste kriminelle handling.

Anne Grethe Bjarup Riis var vild som teenager, men har nu lagt det bag sig.

Anne Grethe Bjarup Riis var vild som ung.
Anne Grethe Bjarup Riis var vild som ung. Foto: Jens Nørgaard Larsen
Vis mere

»Jeg fik husarrest. Men man kunne ikke holde mig inden døre.«

»Jeg hoppede ud ad vinduet og lagde puder under dynen, så det lignede, jeg var på mit værelse,« siger Anne Grethe Bjarup Riis, der havde læderjakke på ligesom i aften.

Fie Laursen møder op i bar røv i et grøntlysende kjoleskrig.

Årsag: Hun synes, det er fedt at være anderledes, og Kylie Jenner, et amerikansk realityfænomen, har også gået med kjolen.

Fie Laursen afslører, at hun stemmer Liberal Alliance til valget. Hun vil gerne have flere penge og er 'egoist', griner hun.
Fie Laursen afslører, at hun stemmer Liberal Alliance til valget. Hun vil gerne have flere penge og er 'egoist', griner hun. Foto: Jens Nørgaard Larsen
Vis mere

På spørgsmålet, om hun har siddet i fængsel, svarer hun:

»Ikke rigtig, lidt, det ved jeg ikke helt. Det er sådan noget immigrationsfængsel, hvis man ikke må komme ind i landet.«

Hun var spontant rejst til Canada over natten.

»Jeg havde ikke styr på mine papirer, det der integrationsting,« siger hun.

»Så fløj de mig hjem, og de betalte mig også for det, så det var meget fedt,« siger hun.

Engang brød hun copyrightloven ved at lægge billeder op af youtuberen Johnni Gade, der har lavet et diss track rettet mod Fie Laursen.

»Bøden var på 16.000 kroner. Nu tør jeg ikke bruge folks billeder. Jeg havde photoshoppet en dildo ind i hans mund.«

»Det er det mest kriminelle, jeg har gjort. Måske,« siger Fie Laursen, der har mange venner, som har siddet i fængsel, og selv har haft et årelangt stofmisbrug.

Anni Fønsby har siddet 1,5 år i fængsel for rufferi.
Anni Fønsby har siddet 1,5 år i fængsel for rufferi. Foto: Jens Nørgaard Larsen
Vis mere

Anni Fønsby sad i fængsel i 1,5 år på grund af rufferi.

»Jeg føler stadig ikke, jeg har gjort noget galt. Jeg tog en kamp op, som man måske ikke skulle tage op,« siger hun.

Hun vidste ikke, det var ulovligt, havde holdt møder med Skat og betalte også skat.

»Hele den branche er en gråzone. Jeg har ofret mig for en politisk sag,« mener Anni Fønsby, der drev otte bordeller.

»Men man skal ikke gå og være bitter her i livet,« siger Janni Fønsby.

På spørgsmålet, om man kan være venner med en hårdt straffet kriminel, svarer hun ja.

Hun kender en, der har slået sin kæreste ihjel.

»Han skal leve med det resten af sit liv, og det gør, at han aldrig bliver et helt menneske igen.«

»Så jeg skal ikke dømme. Han har fået sin dom. Det var et jalousidrab. Det er ikke en nær ven, men en bekendt,« siger hun.

Nicki Bille Nielsen kom sammen med Nikita Klæstrup.
Nicki Bille Nielsen kom sammen med Nikita Klæstrup. Foto: Jens Nørgaard Larsen
Vis mere

Også den tidligere fodboldspiller Nicki Bille møder op.

»Jeg sad inde, for jeg var oppe at slås. Spørger du alle om det her?« siger Nicki Bille og griner.

Han er usikker på, om spørgsmålet kun er rettet til ham eller alle.

Rokker frem og tilbage, mens han taler.

»Det var i Monaco. Det lyder eksklusivt, men var lidt som Vestre Fængsel.«

»Det var rart ikke at have en telefon. Jeg følte mig som et barn, for der var ingen forpligtelser.«

»Men jeg sad der også kun 30 dage, så man skal have respekt for dem, der sidder der længere,« siger han.

Modekongen Erik Brandt ankommer.

Erik Brandt mødte op med en veninde.
Erik Brandt mødte op med en veninde. Foto: Jens Nørgaard Larsen
Vis mere

»Jeg har stjålet æbler, da jeg var lille. Det er det mest ulovlige, jeg har lavet,« griner Erik Brandt, der aldrig har haft venner, som har siddet i fængsel.

»Der går en grænse for, hvem jeg vil være venner med. Grænsen går, hvis du begynder at hugge ferskner i stedet for æbler, så er den gal,« siger Erik Brandt.

»Jeg har aldrig set et fængsel, de ser ikke rare ud, jeg ville ikke kunne holde det ud, så derfor opfører jeg mig ordentligt.«

»Slut,« siger Erik Brandt.

Da B.T. kommer ud af biografen og over til parkeringspladsen, ligger der en splintret siderude på asfalten. Der er glas ud over det hele.

Der har været indbrud i fotografens bil.

Tyven er på fri fod.