Og nu kom Kjørmes Knud.

Sådan slutter Jeppe Aakjærs sang 'Sneflokke kommer vrimlende', og mange sangglade danskere har nok undret sig over, hvem eller hvad Kjørmes Knud er.

Det kan vi afsløre med det samme: Kjørmes Knud er en bondejysk omskrivning af kyndelmisse, hvor Kjørmes betyder kyndelmisse, og Knud betyder knude – her forstået som midtpunkt.

Men hvad er kyndelmisse så? For at få mere at vide har vi allieret os med leder og overarkivar ved Dansk Folkemindesamling Else Marie Kofod.

Forskeren fortæller, at kyndelmisse kommer af latin og betyder lysmesse. Dagen markeres stadig i den katolske kirke, hvor man ved en gudstjeneste velsigner de lys, der skal bruges i resten af kirkeåret.

Den kristne betydning stammer fra historien om, at Jomfru Maria viste Jesus frem i templet, præcis 40 dage efter at han blev født. Frem til 40 dage efter en fødsel blev kvinder betegnet som urene, og de måtte derfor ikke betræde en helligdom. Derfor kaldes dagen også Marias Renselsesdag, og den ligger altid 40 dage efter 24. december. Det vil sige 2. februar.

Kyndelmisse har ikke den store betydning i dag, men for flere hundrede år siden markerede den, at halvdelen af vinteren var gået, og det var en dag fyldt med traditioner og mad.

Så hvis du stadig kæmper med julesulet, og mindet om julens overspisning fremkalder kvalme, så ville du ikke ønske dig at leve på landet før 1770. Her var kyndelmisse en festdag på højde med juleaften, og der blev afholdt Kjørmes-fester, hvor man åd og drak sig en pukkel til. Menuen stod eksempelvis på flæsk, pandekager, øl og brændevin.

- Dengang var fest lig med masser af mad. Så på alle måder var dagen en vigtig mærkedag i bondens år, siger Else Marie Kofod.

Kyndelmisse var også dagen, hvor bonden skabte sig overblik over det resterende forråd. Der skulle være nok til, at både mennesker og dyr kunne overleve resten af vinteren.

Ved helligdagsreformen i 1770 blev der luget ud i årets mange helligdage – heriblandt kyndelmisse. Alligevel er dagen ikke gledet helt ud i glemslen, og der står stadig kyndelmisse ud for 2. februar i mange kalendere.

- Op igennem 1900-tallet er det en tradition, der for hyggens skyld har hængt ved i nogle landsamfund. Godt nok i meget mindre omfang, men så har man måske inviteret naboer og venner ind til kaffe og kage, fortæller Else Marie Kofod.

Hun har observeret, at interessen omkring de små, skæve mærkedage generelt har været stigende de seneste år.

- De virker som markører til at bryde året ned i mindre, overskuelige stykker. Man kan også se, at forskellige anledninger bruges til at genoplive eller starte nye traditioner, bemærker Else Marie Kofod.

Nogle kirker har for eksempel genoplivet kyndelmissegudstjenesten, byerne Køge og Sorø har hver især kulturnætter, der går under navnet kyndelmisse, og i København sælger konditoriet La Glace marcipanæbler op til kyndelmisse, fordi et gammelt varsel foreskrev, at hvis man kunne finde et godt æble i sit forråd 2. februar, så ville man holde sig sund resten af året.