Der skal meget til, før videnskabsfolk taber kæben. Men det var præcis, hvad Matt Lamanna gjorde, da han så de første billeder.

»Kæben ramte nærmest gulvet. Det her var som at finde den hellige gral,« forklarer den overraskede palæontolog ifølge cnn.com om det på flere måder gigantiske fund.

Der er nemlig tale om fundet af fossilet af en helt ny art dinosaur på størrelse med en skolebus, hvilket i sig selv er overvældende.

Men også stedet, hvor det blev fundet, er en kæmpe overraskelse.

En skelet-rekonstruktion af dinosauren fra den sene kridttid. 
En skelet-rekonstruktion af dinosauren fra den sene kridttid.  Foto: HANDOUT via Reuters
Vis mere

Dinosauren, ‘Mansourasaurus shaniae’ kaldes den og er tilhørende dinosaur-gruppen sauropoder, blev fundet på det afrikanske kontinent, dybt begravet i det egyptiske sand, i dét, vi i dag kalder Sahara.

Og ifølge palæontologerne fra Carnegie Museum of Natural History i Pittsburgh betyder det, at dinosaur-historien skal skrives om.

For mens man de seneste 250 år har ledt - og fundet - spor efter dinosaurer i Europa, har sporene stort set været ikke-eksisterende på det afrikanske kontinent. Og foreløbige undersøgelser af dinosaur-fossilerne viser overraskende nok et slægtskab med de europæiske fund.

»Dermed var Afrikas sidste dinosaurer ikke komplet isolerede,« hedder det ifølge cnn.com i udtalelsen fra gruppen af palæontologer fra Carnegie Museum of Natural History.

Men det er ikke kun i USA, at fundet skaber begejstring. Også museumsinspektør og dinosaur-ekspert Jesper Milán fra Østsjællands Museum har svært ved at få armene ned.

Sådan forestiller man sig, at den afrikanske dinosaur så ud for 80 mio. år siden. 
Sådan forestiller man sig, at den afrikanske dinosaur så ud for 80 mio. år siden.  Foto: HANDOUT via Reuters
Vis mere

»Den hellige gral er måske lovlig dramatiseret, men det her er virkelig spændende, for det er den manglende brik i et stort puslespil. Et meget vigtigt fund, som er med til at sige noget om dinosaur-faunaen i Afrika, og hvordan livet spredte sig på Jorden i kridttiden,« siger en meget begejstret Jesper Milán om det unikke fund.

Det var under en ekspedition i 2013, at en gruppe palæontologer i Sahara gravede sig frem til det stort set intakte dinosaur-skelet af en sauropod, som levede på kontinentet for 80 mio. år siden i dét, man kalder den sene kridttid.

Sauropoden - som populært kaldes langhalse på grund af dens lange hals, lille hoved for enden og store elefantlignende krop - var en planteædende dinosaur, hvis krop var dækket med pansrede plader og regnes for det største dyr, som har levet på land.

Men hvor man før har haft en teori om, at nordafrikanske dinosaurer var i familie med dem, man har fundet i såvel Sydafrika som det sydlige USA, har mange års forskning på Carnegie Museum of Natural History altså nu klarlagt, at de var beslægtede med de europæiske og asiatiske.

»Det dokumenterer, at der simpelthen har været forbindelse mellem Europa og Afrika, som har gjort det muligt for dyrene - i hvert fald i perioder - at vandre frem og tilbage. Og den viden er utrolig spændende og betyder, at historien om, hvordan kontinenterne hang sammen før i tiden, skal skrives om. I hvert fald i Afrika,« forklarer dinosaur-ekspert Jesper Milán og fortsætter:

»Generelt kender vi utrolig lidt til slutningen af kridttiden i Afrika og ved meget lidt om, hvilke dinosaurer der levede der, og hvordan de var beslægtet med de andre. Det skyldes til dels, at Afrika er et politisk ustabilt sted, hvor det kan være svært at lave et feltarbejde. Så det meste af den viden, vi har om Nordafrika fra perioden, er fra gamle havaflejringer, som der ikke er dinosaur-lejringer i.

Men omkring den sene kridttid har vi regnet med Afrika som et isoleret kontinent, og dette fund siger altså noget andet. Så det bliver virkelig interessant at følge med i, hvad der sker og kommer af ny viden de næste år. Det er godt nok spændende,« siger Jesper Milán.

Størrelsen på dinosauren, som blev fundet under sandet i Sahara, kan dog ikke imponere ham. For selv om det lyder vildt, at den var på størrelse på en skolebus og har vejet omkring fem ton, var den en baby i forhold til, hvor store sauropoderne kunne blive.

»De allerstørste var 40 m. fra hoved til halespids. Den her var kun 15 m., så det er mere slægtskabet med de europæiske, der gør den interessant.«

Man mener, at sauropoden og alle øvrige dinosaur-arter uddøde på grund af et meteoritnedslag i slutningen af kridttiden.

----------------------

Om dinosaurer

En af de mere fredelige scener fra filmen 'Jurassic Park. 
En af de mere fredelige scener fra filmen 'Jurassic Park.  Foto: ILM/AFP
Vis mere

Film som ‘Jurassic Park’ har i den grad gjort sit til, at dinosaurer fascinerer store som små.

For ikke alene er det vildt at tænke på, at de levede for 230 mio. år siden, og at det den dag i dag stadig er en gåde, hvorfor de uddøde for omkring 65,5 mio. år siden. Visse arter af dinosaurerne tilhører også de største landdyr nogensinde.

Navnet dinosaur kommer af ‘frygtelig’ og ‘øgle’ og sandt er det i hvert fald, at nogle typer var frygtindgydende.

Sauropoden var som nævnt planteædende og derfor ufarlig, mens andre arter har taget for sig af naturens kødretter.

Her kan du læse lidt om de forskellige grupper:

Kødæderne

Sådan mener man, at den frygtede Tyrannosaurus Rex så ud.
Sådan mener man, at den frygtede Tyrannosaurus Rex så ud. Foto: AFP
Vis mere

Mest kendt - og frygtet - er selvfølgelig Tyrannosaurus Rex. Men den var langt fra den største af arten. Det var Giganotosaurusen, som var 15 m. lang, tre m. høj og vejede omkring otte ton. Forskere har anslået, at den også var utrolig hurtig og kunne løbe ca. 50 km i timen. Størst var dog Spinosaurus, som kan have været op til 18 meter lang og vejet op til 20 ton. Det menes dog, at Spinosaurusen levede af fisk.

 

Planteæderne

Sådan tror man, at den store og tonstunge Riceratops så ud. Trods sit knap så charmerende ydre, tilhørte den de planteædende dinosaurer. 
Sådan tror man, at den store og tonstunge Riceratops så ud. Trods sit knap så charmerende ydre, tilhørte den de planteædende dinosaurer.  Foto: AFP
Vis mere

Der er stor forskel på størrelsen af dinosaurer i planteædergruppen. Men blandt de mere imponerede af slagsen finder man Triceratops og Parasaurolophus, som godt nok ikke ser specielt indbydende ud, men altså hører til de fredsommelige. Sidstnævnte havde et specielt skjold på hovedet, som forskerne mener, gjorde dinosauren i stand til at lave en dyb trompetlyd som en elefant, der kunne høres på meget store afstande.

 

Langhalsede

Skelettet af en Argentinosaurus, som kunne blive 40 meter lang og veje op til 60 ton. 
Skelettet af en Argentinosaurus, som kunne blive 40 meter lang og veje op til 60 ton.  Foto: TAMI CHAPPELL/Reuters
Vis mere

De langhalsede dinosaurer hører også til gruppen af planteædere. Og faktisk mener man, at det netop var jagten på føde, der op gennem tiden fik artens halse til at blive længere og længere. Diplodocus’ hoved befinder sig således 11 m. over jorden. De største af slagsen kunne blive op til 40 m. lange og veje 60 ton.