Sverige vandt overraskende over Norge i EM i kvindehåndbold, og det har givet svensken blod på tanden. Nu tror de på guld i turneringen.

Sverige leverede et af EMs større chok, da de søndag aften vandt 25-19 over hjemmebane favoritterne fra Norge. Sejren har givet genlyd i de svenske medier, der nu drømmer om at hente guld med hjem fra turneringen.

- Dette er den største præstation i historien. I hvert fald hvis du kigger på én kamp, siger Johan Flinck fra Aftonbladet i sin håndbold-blog.

- De knuser os i skiskydning, dropper vores jagerfly og slår os i langrend. Men i damehånbold har de ikke en chance mod os. Og nu begynder det at lugte af guld, skriver Johan Flinck.

I Sveriges anden store avis Expressen, fokuserer de i stedet på Sveriges fejl mod Norge. Ifølge avisen var der kun en. De svenske spillere skulle ikke have givet hånd med deres norske modstandere før kampen.

- Jeg bliver irriteret over, at vi giver nordmændende hånden før kampen. Det skulle vi ikke have gjort, siger den svenske assistenttræner Magnus Johansson ifølge avisen.

Den udmelding skal dog ikke tolkes som om det er gået helt galt for landenes indbyrdes forhold.
De norske spillere havde før kampen døjet med maveproblemer, og den svenske assisttræner var bange for smitte.