Nikolaj groede lige et par ekstra grå hår søndag.

Danmarks håndboldlandshold har været hårdt ramt af skader før og under den igangværende VM-fest i Herning.

Og nu er endnu en spiller blevet føjet til listen. Det er Casper U. Mortensen, der ellers har været suverænt spillende i de to første VM-opgør mod Chile og Tunesien, hvor Barcelona-stjernen har scoret 13 mål på 13 forsøg.

Inden søndagens træning oplyste landstræner Nikolaj Jacobsen, at Casper U. Mortensen er ramt af en mindre knæskade.

Foto: Henning Bagger
Vis mere

»Casper fik desværre et lille tryk i knæet i går, da han landede efter en af sine afslutninger. Han har lidt væske i knæet. Så han er i hvert fald ude mod Saudi Arabien. Så må vi se i forhold til Østrig-kampen, hvad vi vil have ham med i der.«

»Casper er hurtigt klar igen, og han har også været til scanning, og det viste et positivt resultat,« fortalte landstræneren.

Danmarks rutinerede højreføj,Hans Lindberg, blev fredag skiftet ud af VM-truppen efter at have pådraget sig en skade i læggen, og det gav plads til BSV-fløjen Johan Hansen.

Inden turneringen blev streg-stjernen Henrik Toft Hansen også, men Nikolaj Jacobsen håber at kunne indlemme PSG-spilleren i truppen i VM's mellemrunde-fase.

coach Nikolaj Jacobsen of Denmark during the men's IHF Handball World Championship Group C match between Denmark and Tunisia in Herning, Denmark, Saturday, Jan. 12, 2019.. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix)
coach Nikolaj Jacobsen of Denmark during the men's IHF Handball World Championship Group C match between Denmark and Tunisia in Herning, Denmark, Saturday, Jan. 12, 2019.. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix) Foto: Henning Bagger
Vis mere

Landstræneren må kun skifte ud tre gange under slutrunden, og med indskiftningen af Johan Hansen har han kun to træk tilbage. Og det ene skal med al sandsynlighed bruges på at få få Henrik Toft ind i truppen.

Og så vil landstræneren nok gemme den sidste i tilfælde af, at én af målmændene bliver skadet.

Derfor rammer skaden til  Casper U. Mortensen landsholdet hårdt.

»Det sætter sine begrænsninger, at vi brugte en udskiftning på Hans Lindberg. Nu må vi se med Henrik. Vi kommer ikke til at gøre noget, før vi er 100 procent sikre på, at han også kan holde,« fortalte Nikolaj Jacobsen.