Tunfisken er en populær spise verden over som hovedingrediens i blandt andet sushi, tunsalat og tun på dåse.

Den store popularitet på verdens middagsborde har gjort den enorme, skinnende fisk til jaget vildt i verdens have.

Overfiskeri har gjort, at fire arter af tunfisk har været truet af udrydelse, men nu er der godt nyt for tunelskere.

De gode nyheder kommer fra International Union for Conservation of Nature (IUCN).

Blåfinnet tun er hovedingrediensen er det finere japanske sushi-køkken. Her ses direktøren for en stor Sushi-kæde i japan i færd med at partere en blåfinnet tun.
Blåfinnet tun er hovedingrediensen er det finere japanske sushi-køkken. Her ses direktøren for en stor Sushi-kæde i japan i færd med at partere en blåfinnet tun. Foto: KAZUHIRO NOGI
Vis mere

I en ny rapport om verdens truede dyrearter konkluderer organisationen, at fire arter af tunfisk er i bedring.

»Vores kommercielt fiskede tun-arter er på vej til bedring takket være håndhævelse af regionale fiskekvoter over det sidste årti,« skriver IUCN på deres hjemmeside.

Den mest spektakulære forbedring er sket for den blåfinnede tun, der lever i Atlanterhavet og er hovedingrediens i højkvalitets sushi på fine restauranter i Japan. Den blåfinnede tun er gået fra at være 'truet' til at have status af 'mindste bekymring'.

Den sydlige blåfinede tun er gået fra 'kritisk truet' til bare 'truet', mens albacore og gulfinnet tun er klassificeret som 'mindste bekymring'.

Komodovaraner på en ø i Indonesien.
Komodovaraner på en ø i Indonesien. Foto: ANDE KEFI
Vis mere

Men tunfisken har det bedre, står det værre til med verdens hajer.

Ifølge IUCN er 37 procent af verdens hajer truet med udrydelse på grund af overfiskeri og degeneraring af habitater som følge af klimaforandringer.

Rapporten viser også, at klimaforandringerne er hårde ved sjældne dyr, der lever isoleret på få steder i verden. Et af disse dyr er komodo-veranen.

Den op til tre meter lange øgle lever kun på nogle ganske få øer i Indonesien, og på grund af klimaforandringer er den nu optaget på listen over truede dyrearter.