Efter et indbrudsforsøg i Angel Di Marias hus i Manchester, nægter United-stjernens hustru, Jorgelina Cardoso, at flytte tilbage til huset, og nu har hun i stedet indlogeret sig på et hotel.

Lørdag aften forsøgte tre indbrudstyve at bryde ind i familien Angel Di Marias hus i Manchester, mens han og resten af familien var på restaurant.

I følge The Mirror, har episoden chokeret Di Marias kone, Jorgelina Cardoso, så meget, at hun nægter at flytte tilbage i huset, og ifølge avisen bor konen og parrets 1-årige datter nu på et nærliggende hotel.

Indbrudsforsøget skete blot få timer efter Uniteds 3-1 sejr over Leicester på Old Trafford.

De tre tyve forsøgte at komme ind gennem terrassedøren, men alarmen gik i gang, og tyvene fik ingenting med sig, men alligevel skulle Jorgelina have fortalt sin mand, at hun aldrig vil flytte tilbage til huset.