Vigtige point til både FC Midtjylland og Vejle

Winston Reid åbnede ballet på SAS Arena med en hurtig scoring. Få minutter senere svarede Søren Friis og Horsens igen og udlignede til 1-1.

Frank Kristensen ville det dog anderledes. Farlige Frank scorede til både 2-1 og 3-1, inden dommeren fløjtede af. Tre livsvigtige point til FC Midtjylland, der bevarer fjerdepladsen.

I bunden fightede Vejle og SønderjyskE begge for overlevelse. Vejle bragte sig foran med 3-0, men SønderjyskE åd sig ind på dem og kom på 3-2. Rødt kort til Anders Egholm i anden halvleg gjorde det dog ikke nemmere, og Carsten Broes tropper måtte se sig slået.

Med sejren kryber Vejle over stregen og efterlader Horsens og SønderjyskE på ligaens nedrykkerpladser.