Neymar og Real Madrid. Real Madrid og Neymar.

Rygterne om en forbindelse mellem verdens dyreste fodboldspiller og den spanske storklub har været voldsomt intensiveret i den seneste tid. i de seneste dage.

Nu kommer der endnu mere blus på bålet.

Goal.com skriver, at Neymar af PSG-præsident Nasser Al-Khelaifi har få et lovning på, at han allerede til sommer må skifte til Real Madrid - på én betingelse.

At han forinden sikrer PSG Champions League-titlen.

Fodboldmediet skriver videre, at den 25-årige brasilianer skulle have fortalt sine nærmeste venner, at han 'drømmer om at vende tilbage til Spanien og Bernabeu'.

Det er kun et halvt år siden, at at PSG gjorde Neymar til den dyreste fodboldspiller nogensinde, da han blev købt i FC Barcelona for et beløb svarende til 1,65 milliarder kroner.

Men det er ikke nogen hemmelighed, at Real Madrid-præsident Florentino Perez længe har været lun på ham. Også inden han i 2013 kom til ærkerivalerne i Catalonien.

Florentino Perez og Cristiano Ronaldo, der kan være på vej ud af Real Madrid.
Florentino Perez og Cristiano Ronaldo, der kan være på vej ud af Real Madrid. Foto: GERARD JULIEN
Vis mere

Madrid-medierne AS og Marca har beskrevet, hvordan Florentino Perez ser Neymar som manden, der skal genrejse Real Madrid, der har haft en forfærdelige sæson på flere fronter. I ligaen er man hele 19 point efter FC Barcelona, og forleden røg holdet ud af den spanske pokalturnering efter et hjemmebanenederlag til Leganes, der blev stemplet som 'latterligt' og 'ydmygende' i medierne. Se højdepunkter fra dén kamp øverst i artiklen

Kun i Champions League lever den spanske klub endnu: Bemærkelsværdigt nok er modstanderen i de kommende ottendedelsfinaler netop... PSG.

Franske L'Equipe skrev forleden, hvordan Neymar skulle være villig til at acceptere en stor lønnedgang i Real Madrid i forhold til PSG, hvor han tjener omkring 280 millioner kroner om året.

Prisen på brasilianeren hersker der mere usikkerhed om. PSG indløste Neymars udkøbsklausul i FC Barcelona, men ifølge franske regler findes der ikke tilsvarende tilføjelser i franske klubbers kontrakter.

AS har dog nævnt en pris på 1,85 milliarder kroner. Independents ekspert i spansk fodbold, Miguel Delaney, anslår dog, at Real Madrid reelt skal bruge mindst 4,275 milliarder kroner til både Neymars transfer og løn. Af den grund skulle Florentino Perez også være villig til at sælge ud af stjernerne for at få råd.

Eksempelvis nævnes det, at Cristiano Ronaldo kunne være en del af en PSG-Real Madrid-handel.

På banen vidner 24 mål og 16 assists om, at Neymar har været en stor succes i den franske hovedstadsklub. Men der har også været ballade i kulissen. Tidligt på sæsonen var der uro, fordi han på banen skændtes med holdkammeraten Edinson Cavani om, hvem der skulle taget straffespark. Og frispark.

Siden blev der lagt en dæmper på problemerne, men i weekenden dukkede det op igen.

Edinson Cavani (th.) og Neymar har tidligere været på kant med hinanden.
Edinson Cavani (th.) og Neymar har tidligere været på kant med hinanden. Foto: CHRISTOPHE SIMON
Vis mere

Her vandt PSG med hele 8-0 over Dijon på blandt andet fire mål og to assists af Neymar. Men hjemmepublikummet på Parc des Princes piftede højlydt af brasilianeren, da han til sidst i kampen selv valgte at tage et straffespark - selv om Edinson Cavani kunne sætte ny klub-scoringsrekord, hvis han havde fået lov.

Senest har Neymars gode ven og landsmand, Espanyol-spilleren Leo Baptistao, fastlået over for ESPN fastslået, at alt er godt i Paris.

»Jeg taler tit med Neymar, men ikke om fodbold. Men jeg kan forsikre om, at han er glad i PSG. Neymar har det godt dér, men sine venner og familie. Jeg kan ikke forestille mig ham være andre steder end i Paris.«

Mon ikke de har en anden mening i Madrid?

Andre læser også