Chelsea sætter Torres til salg for 175 millioner kroner. Meget tyder på, at Chelsea har mistet tålmodigheden med deres spanske angrebsstjerne Fernando Torres. I hvert fald er han røget frem i udsalgsvinduet med et prisskilt på blot 175 millioner kroner om halsen. Det skriver britiske Daily Mail onsdag. Det er underhalvdelen af, hvad Chelsea måtte hive op ad lommen, da de tidligere på året sikrede sig den 27-årige angriber, som kunne score mål for både Liverpool, Atletico Madrid og det spanske landshold. Omkring 430 millioner kroner måtte Chelsea betale Liverpool, og trods en ugentlig hyre på 1,3 millioner kroner, er det, siden han kom til Chelsea, er det blot blevet til tre mål i Premier League. Torres har på det sidste haft svært ved at spille sig på holdet blandt andet fordi Daniel Sturridge og Didier Drogba har vist en fremragende form i både Premier League og ikke mindst i Champions League, hvor Drogba i sidste rundt sendte Valencia ud med to mål og et assist.  Alligevel kommer det som en overraskelse, at Torres efter mindre end et år er på vej ud. Der har nemlig været snakket om at udlåne ham ud, for at han kunne genvinde den selvtillid, som han havde i Liverpool.

Men nu er planen i stedet at sælge. De italienske klubber AC Milan, Inter og Juventus har tidligere været sat i forbindelse med Torres, og med en pris på 175 millioner for en spiller, som har scoret næsten 200 mål i sin karriere inden sin 28-års fødselsdag, skal der nok være flere store klubber, som står klar med Mastercard’et.