Michael Laudrups karriere som spiller og træner omfatter både mistanker om skattefusk, en blåstempling af en diktaturstat og ødelagte forhold til diverse klubledelser. Møgsager, som tilsyneladende ikke har påvirket hans ry som ’Ambassadøren’. Eller har de? Læs dette tilbageblik, og døm selv.
De kalder ham for ’Ambassadøren’. Som en diplomat har Danmarks dygtigste fodboldspiller gennem tiden formået at bevare et image som en mand, der ikke træder andre folk over tæerne. Michael Laudrup dribler udenom.
Derfor skabte det verdensomspændende overskrifter i september, da Michael Laudrup som medkommentator på spansk tv kritiserede Neymar for at håne sine modspillere, når han lavede cirkustrick til sidst i en kamp mod Leganés. For så bombastisk plejer ’Mister’, som han også kaldes, da ikke at være. Han plejer at være mere, ja, diplomatisk.
Det skabte også røre i den hjemlige andedam, da han i oktober blev præsenteret som ny træner for Al-Rayyan i Qatar. Et job, som er lige så lidt sportsligt attraktivt, som det er økonomisk lukrativt. Og nu er den danske fodboldambassadør igen hvirvlet ind i en negativ historie. Denne gang er det tiden i Swansea, der sætter pletter på Laudrups jakkesæt. Laudrup selv har ikke gjort noget galt, slog den walisiske klub fast i BT tirsdag, men det har hans faste makker, den tyrkiske agent Bayram Tutumlu.
Tutumlu er hovedperson i en historie, som Politiken sammen med en række udenlandske medier i sammenslutningen European Investigative Collective løftede sløret for i den forgangne weekend. Laudrups agent gennem mere end 20 år scorede over 32 millioner kroner under bordet i forbindelse med syv spillerhandler i Laudrups tid i Premier League-klubben, viser lækkede dokumenter fra whistleblower-platformen Football Leaks ifølge Politiken. Den seneste af mange møgsager, der strækker sig tilbage til Laudrups aktive karriere. Dem vender vi tilbage til.
Som det altid er tilfældet, når ’Mister’ rodes ind i en møgsag, er det svært at få hovedpersonen selv i tale. BT måtte rejse helt ned til Qatar for at få mulighed for at spørge Laudrup om, hvorfor han valgte at sige ja til at vende tilbage til oliestaten for at træne i en liga, der ligger niveauer under de europæiske. I en olierig diktaturstat, der er under hård kritik for blandt andet sit afslappede forhold til menneskerettigheder.
»Her har jeg muligheden for at være mig selv. I dag er der mange journalister (til pressemødet og præsentationen, red.), men der kommer jo ikke nogen til hverdag. Der kommer en håndfuld efter en kamp, så er der syv spørgsmål, og så går jeg igen. Det er ikke ligesom at være i den spanske liga eller Superligaen for den sags skyld, hvor jeg bliver mandsopdækket hver dag. Den del savner jeg sgu ikke. Det gør jeg ikke,« sagde han til BT, som var det eneste danske medie, der var til stede i Doha den dag i oktober.
Det forklarer, hvorfor Michael Laudrup er en kilde, man ikke bare kan ringe til. Kun et fåtal af journalister er blevet lukket langt nok ind i varmen til at have fået hans telefonnummer. Resten må nøjes med at få udtalelser tilsendt på e-mail.
’I forhold til Politikens artikler har jeg allerede slået fast med syvtommersøm, at jeg aldrig har modtaget en krone i forbindelse med en spillerhandel. Hverken i Swansea eller nogen andre klubber, jeg har været i,’ skrev han for eksempel i en e-mail for en uge siden, da BT havde kontaktet ham med en række spørgsmål om Politikens historie.
Dem fik BT aldrig svar på. Sådan er vilkårene, når kommunikationen med Laudrup foregår via e-mail. Så kan han selv bestemme, hvad han vil svare på. Hvis han svarer. BT har i forbindelse med denne artikel sendt en række spørgsmål til Michael Laudrup på e-mail. Ved redaktionens slutning var han efter tre dage stadig ikke vendt tilbage.
Det har han ellers været flittig til på det seneste i forbindelse med Politikens afsløringer. Dagen efter, BT modtog en e-mail fra Laudrup, skrev han til Politiken:
’Med antallet af artikler virker det, som om at jeg – mere end 18 år efter mit karrierestop – er mere kendt i Danmark end Cristiano Ronaldo ... Ellers synes jeg ikke at der er så meget at smile over. Ja, faktisk synes jeg, at det er trist at læse de fleste ting. Jeg havde selvfølgelig håbet, at der stadig var noget, som hedder ’at stole på folks ord’, men jeg har (desværre) kunnet konstatere, at mit ord åbenbart ikke er nok hos alle. Trist,’ lød det fra Laudrup.
Men spørgsmålet er, om man skal tro på Michael Laudrups ord. Dette efterår er nemlig ikke første gang, at hans navn er indblandet i en møgsag. Det har faktisk været en konsekvent del af både hans spiller- og trænerkarriere.
Den første indtraf i 1990. Elegantieren, der allerede gik ned i en glidende tackling, kom i clinch med landstræner Richard Møller Nielsen og trak sig fra landsholdet. Glæden var væk som følge af Ricardos defensive tilgang til tingene. Tre år senere vendte han tilbage. Men beslutningen kostede ham en EM-guldmedalje og den første ridse i lakken.
I slutningen af oktober sluttede den mest langvarige af Michael Laudrups møgsager. Her kunne BT afsløre, at han sidste år var blevet frikendt for skatteunddragelse ved en hollandsk appelret i en speget sag, der havde varet i knap 15 år.
Sagen tog sit udspring i Laudrups skifte fra japanske Vissel Kobe til hollandske Ajax. Laudrup var i 1997 transferfri efter kontrakten i Japan, så Ajax kunne få ham gratis. Men han skulle også have løn, og det fik Ajax til at vælge en helt særlig måde at betale Michael Laudrup på. Derfor tæller Laudrups klubber som spiller ud over Juventus, Barcelona, Real Madrid og Ajax også NK Celik. Et ophold, der varede i 48 timer. Men det var ikke meget, han spillede dér. For Michael Laudrups mellemlanding på turen fra Kobe til Amsterdam via Bosnien var for at spare skattekroner.
I Holland er overgangssummer nemlig ikke skattepligtige. Det er løn og sign-on-fees til gengæld. Derfor kunne Ajax slippe med et mindre beløb og samtidig give Michael Laudrup en højere bonus for at skrive under, hvis de betalte engangsbeløbet som en overgangssum.
13,3 millioner kroner blev i 1997 overført fra Ajax til NK Celik som overgangssum, og dermed kunne Michael Laudrup først den 9. oktober modtage 6,5 millioner kroner, og cirka fem måneder senere fik han så 2,7 millioner kroner mere.
Den manøvre blev Ajax straffet for sidste år, som BT kunne afsløre, da appelretten erklærede Ajax for den skyldige part i sagen.
Man kan stadig få en lækker VIP-bøf i Michael Laudrup-loungen på Brøndby Stadion, og de fleste husker naturligt nok tilbage på Michael Laudrups tid som træner i Brøndby for mesterskabet i 2005. Klubbens seneste.
Men det endte ikke helt så elegant for Laudrup i hans første trænerjob. Kontraktforlængelsen trak ud i foråret 2006 og endte med at falde på gulvet. I efteråret kom svadaen så fra agent Bayram Tutumlu.
»Michael er stor og har brug for nogle, der tænker stort. For at nå noget stort, må man tænke stort. Tænker formanden småt, tænker alle småt. Og så vinder man ikke noget. FC København køber store spillere, Brøndby sælger sine nøglespillere. Jeg vil ikke tale om Per Bjerregaard. Hvad folk synes om ham, er ikke mit problem. Men for Michaels skyld ville jeg ønske, at han fik en formand som Flemming Østergaard,« sagde Bayram Tutumlu om de to danske klubbosser til Ekstra Bladet.
I stedet drog Michael Laudrup til Spanien, hvor han kom, så, sejrede og smuttede i Getafe. Det var en nærmest eventyrlig europæisk sæson, der endte med et nederlag til Bayern München i kvartfinalen, mens det også blev til et finalenederlag i Copa del Rey til Valencia.
Kontrakten lød på to år, men midtvejs i første sæson var der allerede gnidninger. Og det største sammenstød mellem Laudrup og klubpræsident Ángel Torres kom i december 2007, hvorefter al kommunikation ifølge Tipsbladet var nærmest ikke-eksisterende, selv om man udadtil opretholdt facaden.
Det endte med, at Michael Laudrup sagde op i klubben efter blot en enkelt sæson.
Efter et mislykket ophold i Spartak Moskva vendte Laudrup tilbage til Spanien, hvor han blev træner for Mallorca. Her var den helt gal mellem Michael Laudrup og Mallorcas sportsdirektør og vicepræsident Lorenzo Serra Ferrer. 2. september 2011, kort inde i sin anden sæson i klubben, gik Laudrup til angreb på Serra Ferrer på et pressemøde.
»Vi falder over den samme sten igen og igen. Hvis man bliver ved med at lege med ilden, bliver man også brændt. Når man venter med at købe spillere til sidste minut, kan tusind ting gå galt. Faxen kan gå i stykker. Hvis man begynder en uge før, kan sådan noget ikke gå galt. En fax er ikke i stykker i syv dage,« sagde Michael Laudrup og fortsatte angrebet på sportsdirektøren ved at give kredit til scout Erik Larsen – ’ikke mig eller Serra Ferrer’ – for at have fundet Jonathan de Guzman, der blev solgt for otte millioner euro.
Mindre end en måned senere blev Erik Larsen så fyret, efter han havde kaldt Serra Ferrer for ’et dårligt menneske’. Og kort tid efter gik Michael Laudrup selv.
»Jeg er kommet til et punkt, hvor arbejdslivet er blevet uudholdeligt,« var Michael Laudrups besked på et pressemøde.
Michael Laudrups tid i Swansea gav klubben sit første større trofæ. Laudrup førte holdet frem til Liga Cup-triumf i 2013 – og alligevel endte det i en fyring året efter og igen et koldt forhold til chefen.
I begyndelsen af juni 2013 fortalte South Wales Evening Post om iskold luft mellem Laudrup og formand Huw Jenkins på grund af uenigheder om, hvor mange penge der skulle bruges på spillere. Inden da havde agent Bayram Tutumlu allerede været i medierne med en meget direkte besked til Swansea-formanden.
»Jeg taler på vegne af Michael Laudrup. Hvis Huw Jenkins køber de spillere, Michael Laudrup vil have, er der ingen problemer. Men hvis han ikke køber de spillere, ved jeg ikke, hvad der sker. Sådan er realiteterne,« sagde Tutumlu ifølge South Wales Evening Post.
I februar 2014 blev Michael Laudrup så fyret. Kort efter indkaldte han til pressemøde i London, hvor han fortalte sin version af fyringen. Herefter har et forlig forhindret yderligere indsigt i, hvad der gik galt.
Indtil nu, hvor Politiken og Football Leaks’ afsløringer har vist, at Bayram Tutumlu tjente over 32 millioner kroner under bordet på handler, som Swansea lavede i Michael Laudrups tid i klubben.
Trods den seneste storm holder Laudrup fortsat pressen ud i strakt arm. Hans utilgængelighed gør ham næsten urørlig. Som en diplomat med immunitet. Blandt andet derfor kaldes han ’Ambassadøren’.
