Den danske landsholdsspiller formåede ikke at vende slaget mod oprykkerne fra Ingolstadt, der for femte gang ud af seks mulige fik point i en udekamp.

Schalke 04 eer havnet i en krise, der ikke umiddelbart afspejler sig i holdets placering i Bundesligaens subtop. Men holdet fras Ruhr-distriktet måtte endnu en gang lade sig nøje, da det hjemme blev 1-1 mod de notorisk undertippede oprykkere fra Ingolstadt.

Længe lurede der endda et nederlag til Schalke, som havde Pierre-Emile Højbjerg på bænken fra kampens start og som kort før pausen kom bagud på et mål af Tobias Levels.

Midtvejs i 2. halvleg kom Højbjerg på banen, og hjemmeholdet fik lagt mere tryk på gæsterne, der i det 77. minut måtte se Leroy Sane udligne til kampens slutresultat.