Hej og velkommen til BT Sportens live-univers. Jeg hedder Janus Mulvad og overtager styringen fra Johan Lyngholm i dette spændingsfyldte sportsdøgn, som kan sende Danmark til EM-slutrunden i fodbold næste sommer. Det kræver dog hjælp fra Armenien, som skal stjæle point fra Albanien.

22:35 - FODBOLD: Sviatchenko-forløsning i Parken
Endelige, endelige, endelig lykkedes det for det danske landshold at score. Efter 315 minutter uden kasser tog forsvarsspilleren Erik Sviatchenko sagen i egne fødder. Efter et par flotte fremadrettede træk hamrede han smukt bolden op i det fjerneste hjørne til slutresultatet 1-2.

22:24 - FODBOLD: Tyskland vinder altid
Indskiftede Max Kruse har netop bragt Tyskland i front mod Georgien. Stillingen er nu 2-1 til hjemmeholdet, der ser ud til at undgå et sensationelt pointtab på hjemmebane.

22:10 - FODBOLD: Oprejsning til Schmeichel og co. efter pausen
Det har været bedre efter pausen. Måske er Frankrig gået bevidst ned i gear, men ikke desto mindre har danskerne vist gode takter. I målet har Schmeichel netop forhindret Giroud i at fuldende sit hattrick. Den danske keeper pillede sikkert franskmanden på en friløber. Og minuttet efter fik Yussuf Poulsen elegant serveret en kæmpe chance af den indskiftede Nicolai Jørgensen, men 2.Bundesliga-spilleren misbrugte en stor mulighed.

21:56 - FODBOLD: Overraskelse på vej - Georgien udlinger imod Tyskland
Det er næsten ikke til at tro, men som det ser ud i skrivende stund ender de forsvarende verdensmestre fra Tyskland ikke som vinder af deres gruppe. Efter Müller på straffespark bragte hjemmeholdet i front, har Georgien netop udlignet. Holder den stilling samt Polens 2-1-føring over Irland, vinder Polen og Lewandowski gruppen foran de tyske favoritter, der dog bliver klar til EM i aften.

21:47 - FODBOLD: Hollandsk Premier League-keeper færdig for sæsonen med en knæskade
Der er skidt nyt til både det hollandske landshold og kriseramte Newcastle søndag aften. Fra den hollandske landsholdslejr lyder det således, at målmanden Tim Krul er knæskadet og dermed ikke kommer til at spille mere i sæsonen. Det skriver The Guardian.

21:28 - FODBOLD: Lewandowski bomber videre
Europas farligste angriber hedder Robert Lewandowski. Han mødte op til landskampene med 14 mål i sine seneste fem kampe for FC Bayern München. Nu har han igen vist, hvor god en afslutter han er. På et kraftfuldt og velplaceret hovedstød bringer han Polen i front med 2-1 over Irland i duellen om en direkte plads til EM:

21:22 - FODBOLD: Danmark har fået sat prop i..
Det er fortsat ikke godt. Langt fra. Men med ti minutter til pausen kan det landshold glæde sig over at have holdt målet rent i en halv time. Og derudover har den danske offensiv netop også fået vist lidt gode takter.
2-0 var den farligste føring, ikke sandt?

21:01 - FODBOLD: Drama i Polen
I Polen har hjemmeholdet netop bragt sig i front med 1-0. Og det var ikke en gang brandvarme Lewandowski, men istedet Sevilla-spilleren Grzegorz Krychowiak, der stod bag det føringsmål. Men bare sekunder senere får Irland chancen for at komme tilbage, da en polsk forsvarsspiller losser en irer i hovedet. Straffespark. Og der svigter Jonathan Walters ikke. 1-1 efter 17 minutter i Polen. Og så har Polen endda også fået et mål underkendt for offside. Der er gang i den i Polen. Med den nuværende stillingen er det Polen, der bliver klar til EM.

20:50 - FODBOLD: Skidt start i Parken! Danmark bagud 0-2
Suk! Der var ingen god start til det danske hold. Frankrig har netop skilt det danske forsvar ad, inden Olivier Giroud er heldig med at score efter hjælp fra Schmeichel i målet. Bare to minutter senere er samme angriber fra Arsenal igen på pletten. Og igen ser den danske defensiv ikke godt ud. 0-2. Det kører slet ikke.

20:45 - FODBOLD: Så ruller bolden i Parken
Efter veloverstået nationalmelodier, er nu vi kommet igang i Parken.
Der er pænt besøgt trods flere skuffende resultater i træk. Danmark har brug for mål og en sejr idag for at tanke lidt selvtillid frem mod playoff-kampene.

20:23 - FODBOLD: Olsen vrager Højbjerg og Wass - Kvist vender tilbage
Efter det langt fra fungerede, som det var tiltænkt, har landstræner Morten Olsen valgt at vrage sin defensive del af den midtbane, der startede i torsdags. I stedet vender superligaprofilerne William Kvist og Jakob Poulsen tilbage.
Gæsterne fra Frankrig stiller således op:

19:45 - FODBOLD: Danmark har startopstillingen klar til kampen mod Frankrig
Kampen i aften i Parken mod Frankrig skal nu bruges til noget. Nemlig til forberedelse frem mod de to playoff-kampe senere på efteråret, som nu er en realitet med 0-3 resultatet mellem Armenien og Albanien.

19:34 - FODBOLD: Slut med de danske drømme - Albanien foran 3-0
Efter en misbrugt chance til Armenien viste Albanien anderledse kølighed foran målet, da de med godt et kvarter igen reelt afgører kampen med en 3-0-scoringen.
Dermed skal Danmark igennem playoff-kampene, hvis vi vil med til EM næste sommer.

19:17 - FODBOLD: Stadig intet dansk håb at spore i Armenien
To intense playoff kampe til november ligner mere og mere det, Danmark skal overkomme, hvis de vil spille med til EM-slutrunden i Frankrig næste sommer. Fortsat 0-2.
Der er yderligere tre kampe i gang i EM-kvalifikationen. Her er stillingerne i dem efter en times spil:
Færøerne – Rumænien 0–2
Finland – Nordirland 0–1
Grækenland – Ungarn 2-2

19:02 - FODBOLD: Den armenske defensiv sejler videre
Efter en første halvleg hvor det meste gik galt for hjemmeholdets forsvar, fortsætter defensiven med at gøre det let for Albanien. Med mindre end 30 sekunder spillet af anden halvleg var der påny optræk til endnu et mål til udeholdet. De danske chancer lever fortsat - dog er små, men med 0-3 havde det stort set været afgjort. Vi håber fortsat på en armensk comeback!

18:47 - Fodbold: Pause i Armenien - Danmark langt fra EM
Efter de første 45 minutter ser det svært ud for vores armenske venner. De er på hjemmebane bagud med 0-2 til Albanien, der dermed skal indskassere to mål i anden halveg, hvis den direkte EM-kvalifikation skal glippe.
Se de to mål her:
http://www.bt.dk/fodbold/oev-se-maalene-der-sender-albanien-taet-paa-em

18:45 - HÅNDBOLD: Danmark vinder i Portugal
Der var ikke behov for at rulle det sublime spil ud for, at Danmark alligevel kunne sikre sig en sejr på 26-21. Dermed er fire ud af fire point i hus i kvalifikationen frem mod EM til december 2016.

18:32 - HÅNDBOLD: De danske kvinder på sejrkurs i Portugal
Det danske kvindelandshold i håndbold er tæt på at sikre sig yderligere to point i missionen mod EM næste år. Med otte minutter igen er Danmark i front med 24-19 på udebane mod Portugal.

18:26 - Fodbold: Danmark langt fra direkte EM-billet - Albanien foran med 2-0
Skidt udvikling i Armenien. Albanien har netop bragt sig foran med 2-0. Det betyder, at hjemmeholdet nu som minimum skal score to gange, hvis de skal sende Danmark til EM i aften. Lige nu ligner det mest af alt, at den danske vej til EM i Frankrig næste sommer skal gå igennem to kvalifikationskampe.

18:18 - HÅNDBOLD: KIF taber i Champions League efter ny sløj præstation
Endnu en gang gled spillet ikke for de danske mestre, der endnu en gang tabte.
Søndag var det Pick Szeged, der sejrede 27-22. Det kalder BTs håndboldekspert kommentator for 'endnu en stor skuffelse'.

18:08 - FODBOLD: ØV! Albanien i front.
Armenierne brænder flere store chancer i kampens indledning.
Efter et knaldhårdt frispark af den tidligere Randers-bomber Yura Movsisyan, misbruger hjemmeholdet derefter også en gigant chance på reposten. Og minuttet efter er det så Albanien, der viser anderledes kynisme og bringer sig front med 0-1 på et lidt heldigt selvmål. Skidt for de danske EM-chancer.

18:00 - FODBOLD: Kom så Armenien!
Armenien kan sikre Danmark en direkte EM-billet ved 'bare' at tage point fra Albanien. Kampen er netop er gået i gang, og holder stillingen 0-0 tiden ud, er Danmark altså klar til EM-slutrunden i Frankrig næste sommer. Vi krydser fingre for hjemmeholdet og følger opgøret med et usædvanlig stort fokus.

17:57 - GOLF: Kjeldsens spil smuldre til slut
Kjeldsen vinder med al sandsynlighed ikke British Masters, som han ellers har ført det meste af weekenden. Mod slutningen af finalerunden er det flotte spil smuldret. En førsteplads er nu vekslet til en delt tredjeplads hele tre slag efter den unge brite Matthew Fitzpatrick, der ikke ser ud til kende til nerver. Trods nedturen har det dog været en flot sæson for danskeren, der i år har præsteret disse resultater på European Tour: Syv gange i top 10, en sejr, to andenpladser og nu altså også en tredjeplads ved British Masters.

17:45 - HÅNDBOLD: KIF på vej mod ny nedtur i Champions League
KIF Kolding-København er på hjemmebane bagud med 10-19 mod Pick Szeged med fem minutter spillet af anden halvleg. De danske mestre har i denne sæson været udsædvanlig svingede i både præstationer og resultater. Igen i dag ser det ikke ud til at fungere optimalt for det danske stor hold.

17.33 - ATLETIK: Stort dansk resultat ved Chicago Marathon
Med tiden 2:30,07 timer var Jess Draskau-Petersson ved søndagens Chicago Marathon sølle 33 sekunder fra den legendariske danske rekord fra 1989. Den flotte tid rakte til en placering som nr. 9 og bedste europæer, og samtidig fik hun med stor margin indfriet det danske OL-krav, som er sat til 2:35,15 timer

17:21 - GOLF: Kjeldsen nu nummer to efter glippet mulighed for at gå alene i front
Søren Kjeldsen stod med muligheden for at bringe sig i alene front med bare fire huller tilbage af British Masters. Desværre for danskeren lykkedes det ham at brænde først sit eagle-put og derefter sit bridie-put, før han i trejde forsøg fik bolden i hul. Istedet er Kjeldsen nu nummer to et slag efter Matthew Fitzpatrick med bare tre huller tilbage.

16:50 - HÅNDBOLD: Skjern sikrer sig to vigtige CL-point efter vanvittig afslutning
Der var drama for alle pengene i Skjern, da de grønsblussede danskere søndag sikrede sig en sejr og to vigtige point til Champions League-regnskabet. Det gik ud over Metalurg Skopje, der i absolut sidste sekund måtte indkassere det afgørende mål til slutresultatet 20-19. Det var den langhårede højrefløj Jesper Dahl, der stod for presset og iskoldt hamrede bolden ind til stor forløsning for stort set alle i Skern Bank Arena.

16:35 - CYKLING: Trentin vinder Paris-Tours - favorit ramt af defekt i finalen
Det blev italieneren Matteo Trentin fra Etixx-Quick Step, der søndag vandt semi-klassikeren og et af sæsonens sidste løb, Paris-Tours. Den 26-årige rytter slog i finalen Van der Sande og Greg van Avermaet. Sidstnævnte var særdeles uheldig, da han med under en kilometer igen fik problemer med cyklen. Derfor var den sejrsvande belgier ikke i stand til at sprinte med i sejren. Det udnyttede Trentin, der åbnede finalen og sikker stil vandt løbet.

16:23 - HÅNDBOLD: Skjern i stillingskrig på hjemmebane i Champions League
Skjerns håndboldsherrer kæmper lige nu et intenst opgør mod Metalurg Skopje i Champions League. En lavtscorende affære står lige nu 17-16 til danskerne med  under otte minutter igen.

15.44 - GOLF: Søren Kjeldsen på delt første plads ved British Masters
Den danske golfspiller Søren Kjeldsen er på sidsten dagen af British Open i den grad med i kampen om sejren. Danskeren deler ligenu første pladsen med Fabrizio Zanotti. Vinder Kjeldsen vil det således være anden uge i træk, hvor det lykkedes for en dansker at sejre. Sidste weekend var Thorbjørn Olesen, der vand på Europa Touren.

15:22 - TENNIS: Djokovic klasser bedre end Nadal i finalen ved China Open
Det har længe været en klassiker i tennissporten, når Novak Djokovic og Rafael Nadal mødes i en finale. Men det er efterhånden ved at være længe siden, de to har stået overfor hinanden i en direkte duel om en titel. Søndag var alt igen ved det gamle, da det gjaldt China Open og her var Djokovic ikke overraskende suveræn. Han kørte spanieren ud af banen med cifrene 6-2, 6-2 og kunne dermed juble over sin sjette karriere-sejr i Kina. Det var iøvrigt spanierens første finale på hardcore siden marts 2014, så ugen må stadig være opløftende for den tidligere verdensetter frem mod næste sæson.

15:13 - CYKLING: Flere favoritter i offensiven i Frankrig
I semi-klassikeren Paris-Tours er en gruppe på hele 25 mand vristet sig fri af feltet. I den store gruppe sidder flere prominente navne heriblandt Greg Van Avermaet, Arnaud Démare, Matteo Trintin, Tony Gallopin og Tiesj Benoot. Løbet køres med vanvittigt fart. Således lyder gennemsnitsfarten i løbet indtil videre hele 51 kilometer i timen.

15:05 - Tennis: Djokovic snublende tæt på sin sjette sejr i China Open
Novak Djokovic er i øjeblikket tæt på at slå Rafael Nadal i finalen ved China Open. Efter at have sikret sig første sæt 6-2 er serberen lige nu i færd med at serve ved stillingen 4-1. Dermed skal meget gå galt, hvis ikke verdensetteren endnu en gang kan sikre sig en turneringenssejr.

14:55 - FODBOLD: Lyngby vinder nordsjællandsk derby i overtiden
Casper Højer Nielsen blev den store helt for de kongeblå fra Lyngby mod lokalrivalerne fra FC Helsingør, da han i overtiden sikrede oprykningskanditaterne tre vigtige point i missionen mod at nå Superligaen.
Højer Nielsen omsatte et straffespark i de døende sekunder, efter hjemmholdets Andreas Holm blev vist ud kort inden.

14:41 FORMEL 1: Stor dramatik på banen i Rusland - Hamilton vinder igen
Hamilton sikrer sig en ny overbevisende sejr foran Vettel. Men på sidste omgang var der stor dramatik om den sidste plads på podiet. Det blev overraskende Perez, der på imponerende vis sikrer sig tredjepladsen. I kampen om fjerdeplasen er Bottas netop kørt af banen i en hård og intens duel med Raikonnen. Fremragnede ræs på sidste på sidste omgang!

14:33 - FORMEL 1: Hård duel om trejdepladsen - Hamilton fortsat tæt på ny sejr
Perez er overraskende ved at køre en topplacering i hus. Han ligger lige nu som en overraskende nummer tre med kun syv omgange tilbage. Lige i hælene på ham følger Bottas, Ricciardo og Raikkonen. VM-favoritten Lewis Hamilton ligner en sikker vinder af løbet, mens Vettel ser ligeså komfortabel ud på andensplasen. Mens jeg skriver er Ricciardo netop udgået.

14:29 - TENNIS: Nadal og Djokovic kæmper om titlen ved China Open
Rafael Nadal er i sin første finale i flere måneder ved China Open. Her møder han verdensetteren Novak Djokovic, der igen i år har domineret på alle underlag. Serberen lever da indtil videre også op til favoritværdigheden og har netop sikret sig første sæt med cifrene 6-2. Trods resultatet har Nadal vist lovende takter.

13:57: FORMEL 1: Sådan har man det lige før mega-crash:
»Jeg krydsede mine arme, lukkede øjnene og tænkte: 'det her gør ondt'.«
Sådan siger Lotus-køreren Romain Grosjean om, hvordan han havde det i sekunderne før, han bragede ind i barrieren med knap 300 kilometer i timen.
Løbet føres af Lewis Hamilton foran Sebastian Vettel.



13:30 - FORMEL 1: Så er den gal igen
Lørdag var det Carlos Sainz, der kom galt af sted på racerbanen i Sotji, og nu er det franskmanden Romain Grosjean, den er gal med. Lotus-køreren mistede kontrollen af sin bil med knap 300 kilometer i timen og totalsmadrede sin bil. Heldigvis kunne han selv forlade bilen. Løbet føres fortsat af Lewis Hamilton.



13:20 - FORMEL 1: Kæmpe skuffelse for Nico Rosberg
Efter bare otte omgange af det russiske grand prix er verdensmesterskabet tæt på at være afgjort. Nico Rosberg er netop udgået med problemer med bilen, hvilket har sendt Lewis Hamilton i spidsen af løbet. Vinder Hamilton løbet, er briten så godt som verdensmester.

13:05 - FORMEL 1: Kaotisk start i Rusland
Vi er i gang i russiske Sotji. Desværre med en hurtig kollision. Nico Hülkenberg (Force India) og  Marcus Ericsson (Sauber) kørte sammen, og så kom safety car'en på banen. Både Hülkeberg og Ericcson er ude af løbet. Nu er løbet atter givet fri. Rosberg fører foran Hamilton.



12:48 - FODBOLD: Barca-sviner til FIFA
Barcelonas vicepræsident Jordi Mestre vil have det tyrkiske indkøb fra Atletico Madrid Arda Turan registeret trods klubbens transferkarantæne. Ifølge de spanske regler må der registreres en ny spiller i tilfælde af en langtidsskade til en spiller i truppen, hvilket Barcas Rafinha blev ramt af. Men FIFA har endnu ikke godkendt Arda Turan som spilleberettiget, hvilket for Jordi Mestre til at skælde ud.

»Der er ingen, der tager ansvar i FIFA. Vi er ikke i mod FIFA, det har vi aldrig været. Vi er kun i mod deres nuværende ledere,« siger Mestre til Mundo Deportivo.

12:15 - FORMEL 1: Carlos Sainz meldt klar til ræs
Det så uhyggeligt ud, da Carlos Sainz i lørdagens træning bragede ind i barrieren og efterfølgende måtte hjælpes ud af raceren og flyves på hospitalet. I første omgang blev der frygtet for spanierens liv, men heldigvis endte det godt for Carlos Sainz, som nu er blevet klarmeldt af lægerne. Derfor stiller han op til dagens ræs, der starter klokken 13 dansk tid.

12:00 - FORMEL 1: Om en time går det løs
Så er der præcis en time til, at starten går i russiske Sotji. Nico Rosberg er i pole men teamkammeraten Lewis Hamilton lige bag sig og Williams' Bottas som treer. McLarens Fernando Alonso og Jenson Button starter endnu en gang uden for top 10. Lewis Hamilton fører i den samlede VM-stilling med 277 point. Rosberg følger efter med 229 point, så tyskeren skal vinde i dag for at holde livet i håbet om et verdensmesterskab.



10:47 - FODBOLD: »Bare rolig, vi skal nok få jer til EM«
Husker du Yura Movsisyan? Han bombede løs for Randers FC, inden han endte i russisk fodbold. Han spiller å¨det armenske landshold, der i aften kan spille Danmark til EM i Frankrig næste sommer. Og det har han tænkt sig at gøre. Læs mere her.

10:25 - FORMEL1: Magnussen på pinebænken i laaaaaaaaang tid
I eftermiddag skal Formel 1-feltet i aktion i russiske Sotji, og BTs Formel 1-korrespondent Peter Nygaard er selvfølgelig til stede i paddocken. Han har nedslånede nyt omkring Kevin Magnussen. Læs med her.

10:00 - TRIATLON - Dansk historieskrivning på Hawaii

32-årige Michelle Vesterby sluttede her til morgen dansk tid som nummer fire ved VM i Ironman på Hawaii i tiden 9 timer, 18 minutter og 50 sekunder. En præstation der aldrig før er leveret af en kvindelig dansk triatlet. Camilla Pedersen endte på en flot ottendeplads efter de udmagrende knap fire kilometer svømning, 180 kilometer cykling og 42, 2 kilometer løb. Læs mere om den imponerende præstation her.

Michelle Vesterby, 32-årig jernkvinde.
Michelle Vesterby, 32-årig jernkvinde.
Vis mere