Da Tottenham tidligere på ugen blev smadret med to mål af Chelsea, kunne de i klubben ikke vide, at deres store stjerne formentlig havde fået nok.

Flere medier skriver nemlig historien om, at nederlaget efterlod Harry Kane 'knust og rasende'.

Og nu vil han angiveligt væk.

Årsagen til at han vil væk, er at han skulle have indset, at det bliver svært at vinde Premier League med Tottenham.

Også Tottenhams manager Mauricio Pochettino rygtes at være tæt på vejs ende i Tottenham. EPA/FACUNDO ARRIZABALAGA EDITORIAL USE ONLY.No
Også Tottenhams manager Mauricio Pochettino rygtes at være tæt på vejs ende i Tottenham. EPA/FACUNDO ARRIZABALAGA EDITORIAL USE ONLY.No Foto: FACUNDO ARRIZABALAGA
Vis mere

The Telegraph beskriver, at flere spillere i klubben har udtrykt deres bekymring om Harry Kanes ønske.

Det forlyder sig videre, at næste sæson bliver den sidste i Tottenham - medmindre de vinder titler i 2020.

At titlerne ikke kommer i hus, er manager Mauricio Pochettino også smertelig bevidst om.

Han er rygtet til Real Madrid og har ifølge Daily Mail udtalt, at klubben kan blive nødt til at finde en 'magisk fyr' på trænerposten for at indfri ambitionerne.

Harry Kane var i karambolage i kampen mod Chelsea.
Harry Kane var i karambolage i kampen mod Chelsea. Foto: PAUL CHILDS
Vis mere

»Måske hvis Daniel Levy (Tottenhams ejer, red.) sagde til mig: 'Vi bliver nødt til at vinde Champions League og vi bliver nødt til at vinde Premier League,' så blev de nok nødt til at finde en magisk fyr, der kan gøre det,« siger han.

Der er dermed meget på spil i Tottenham, hvor også danske Christian Eriksen kan være på vej væk.

Hvordan det hele udspiller sig, ved vi ikke, men i dag - lørdag 13.30 - møder Tottenham Arsenal i North London Derby.

Her kan vi i det mindste få svar på, om Harry Kane er klar til at bevise sit for at få Tottenham tilbage på sporet efter nederlaget mod Chelsea på 2-0.