Belgien er ikke usårlige.

Det er godt nyt for det danske landshold, der jo møder verdensranglistens nummer 1 i Parken i den anden kamp i den indledende pulje ved EM-slutrunden 2021. Det er lige om lidt.

Danmarks muligheder for at gå videre bygger på en forventning om sejre over Finland og Rusland, mens Belgien efter de flestes mening er nærmest uovervindelige. Sådan har jeg det med ordet uovervindelige. Sådan har jeg også selv haft det. Indtil jeg kommenterede Belgien i to landskampe i den forløbne uge.

Jeg siger det bare: Der er sprækker i den defensiv. Det udnyttede både Wales og Tjekkiet til at bringe sig foran 1-0. Waliserne var ude af stand til at modstå det efterfølgende belgiske pres, men Tjekkiet spillede lige op med Belgien i alle 90 minutter og kunne lige så godt have vundet den i øvrigt strålende fodboldkamp, der endte 1-1.

Danmark havde fornøjelsen af Belgien i to kampe sidste efterår, og her var der ikke meget at komme efter. Belgien vandt 2-0 i Parken og 4-2 i den sidste kamp i Nations League-puljen.

Faktisk var det en finale om puljesejren, som Danmark kunne have sikret sig med en sejr. Det var dog kun tæt på i første halvleg, som endte 1-1. I anden halvleg blev vi krøllet sammen af Romelu Lukaku og Kevin De Bruyne og tabte 4-2.

Det er den belgiske defensiv, jeg har kig på. Lige siden Roberto Martínez tiltrådte som landstræner, har Belgien med meget få undtagelser spillet 3-4-3, altså med tre mand i bagkæden. Det kommer de til igen til sommer. Det kan Hjulmand trygt forlade sig på.

Det virkede også glimrende for et par år tilbage, da Vincent Kompany styrede forsvaret som den midterste af de tre centrale forsvarere. Men Kompany er fortid på landsholdet, og Martinez har svært ved at finde den rigtige mand som afløser.

Thomas Vermaelen (th.) i aktion for Belgien mod Wales
Thomas Vermaelen (th.) i aktion for Belgien mod Wales Foto: PASCAL ROSSIGNOL
Vis mere

Dedryck Boyata fra Hertha Berlin og Jason Denayer fra Olympique Lyon er de primære kandidater, men pludselig blev den 35-årige Thomas Vermaelen hentet hjem fra sit otium i den japanske klub Vissel Kobe for at starte kampen mod Wales. Den slags dispositioner foretager en landstræner kun, hvis han er presset.

Folk med kendskab til Vermaelens skadeshistorik vil vide, hvad der skete: Vermaelen humpede ud efter en halvleg. Men alene ved at udtage ham fik Martinez signaleret, at han ikke stoler på Boyata og Denayr.

De to mand på siderne af den centrale forsvarsspiller er de samme, som det »altid har været«: nemlig Toby Alderweireld fra Tottenham og hans mangeårige klubkammerat, Jan Vertonghen, som i sommer skiftede til Benfica.

De har begge passeret 100 landskampe, så rutine er der nok af. Jeg sætter flueben ved Alderweireld i højre side. Ham er der ikke noget i vejen med.

Men, kære Hjulmand: Jan Vertonghen i venstre side er dårlig. Tjekkerne havde helt åbenlyst udset sig den belgiske landskampsrekordholder som det svage punkt, så de pressede ham skånselsløst, hver gang han havde bolden.

Og med stor succes, skulle jeg hilse og sige, for Vertonghen er så tilpas arrogant, at han kun meget sjældent vælger den primitive løsning og losser bolden ud af farezonen.

Næ, når man er anfører for verdens på papiret bedste landshold, så spiller man bolden langs græsset med de risici, det medfører. Den slags var guf for tjekkerne og vil også være det for vores lynhurtige presspillere Martin Braithwaite og Yussuf Poulsen.

En ting mere om Jan Vertonghen: Han bliver ikke ret godt beskyttet af sin wingback. For det første ligger det i det belgiske spil og mindset, at de to wingbacks er mere kantspillere end backs. De skal primært koncentrere sig om de offensive opgaver.

Foto: JOHN THYS
Vis mere

Lige nu er Thorgan Hazard fra Borussia Dortmund favorit til at spille positionen til sommer, og han er dygtig. Men han er også flyvsk og befinder sig ofte ude af position. Det udnyttede waliserne for eksempel til at kombinere sig igennem den venstre forsvarsside og bringe sig foran.

Jeg har med vilje undladt at bruge ret mange linjer på den belgiske offensiv. For den er ganske enkelt uhyggelig, selv uden den p.t. skadede Eden Hazard.

Både Andreas Christensen og Simon Kjær har særdeles dårlige personlige erfaringer med Romelu Lukaku, som er det primære belgiske våben. 59 landskampsmål taler for sig selv. Ham kan vi næppe styre.

Men så må vi vinde 2-1 eller 3-2. Vi kan nemlig skabe mange chancer mod Vertonghen & co.

Andre læser også