Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Da der manglede ti minutter, tog jeg mig selv i at holde med de andre.

Det må man jo ellers ikke, når man kommenterer det danske landshold. Men da jeg sad der på det øverste tribuneafsnit på den nybyggede langside på Tórsvøllur i Tórshavn på Færøerne og kiggede rundt, var det svært ikke at få en kolossal, instinktiv sympati for de lokale drenge, der var på vej mod deres livs triumf.

Hele stadion kogte. Cirka 5.000 tilskuere var på plads på det lille, intime stadion, og sådan et tal kan man jo godt grine af. Men det svarer altså til 10 procent af Færøernes befolkning. Eller til at der ville være mere end en halv million mennesker på plads i Parken til Danmarks kampe.

Normalt er færingerne et besindigt folk, men alle levede med, efterhånden som minutterne gik, at miraklet kom nærmere og nærmere. Samtlige tilstedeværende stod og hoppede på deres ellers dyrt indkøbte sæder, mens supporterklubben Skansin førte an i festlighederne med sang og hornmusik nede bag målet.

Min kommentatorkollega Peter Piil og jeg udlagde naturligvis teksten fra et dansk perspektiv. Vi var nervøse på det reservespækkede danske landsholds vegne, fordi vi ikke ligefrem havde behov for at miste point mod et af Europas mindste fodboldlande. Men som fodboldelskere kunne vi heller ikke lade være med at registrere euforien omkring os. Vi smilede også lige lidt til hinanden.

Det gjorde oplevelsen ekstra speciel, fordi der var tale om netop Færøerne. Det havde været anderledes med Liechtenstein eller Andorra. Sådan tror jeg, at mange danskere havde det. Fordi Færøerne er en del af rigsfællesskabet og dermed en del af os.

Jeg kender mange færinger, og selvom det da helt sikkert er et anderledes folkeslag end os på mange måder, har vi da fælles sprog og i øvrigt også en fælles kærlighed til det danske landshold. På Færøerne jublede de også med, da det danske landshold henrykkede ved sommerens EM-slutrunde.

Det er jo også præcis på grund af dette forhold, at jeg postulerer, at 0-0 mod Danmark ville have været det største færøske fodboldresultat nogensinde. For Færøerne havde det betydet den sødeste triumf mod overmagten. Som at være otte år og spille remis med sin far i et parti skak. Uden at han gav dig fordele.

Et par festlige færøske fans før VM-kvalifikationskampen mod Danmark
Et par festlige færøske fans før VM-kvalifikationskampen mod Danmark Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

Færøernes fodboldlandshold blev kendt i hele verden, da det i sin første betydende landskamp i 1990 sensationelt besejrede Østrig takket være den tophueklædte Jens Martin Knudsens mirakler i målet.

For en håndfuld år siden vandt øboerne med Lars Olsen som landstræner to gange over Grækenland, ligesom 'Hannover' er et begreb på Færøerne. Det refererer til den by, hvor det færøske landshold i 2003 med Henrik Larsen som træner var få minutter fra at spille uafgjort med de tyske viceverdensmestre. Få minutter før tid vippede Hjalgrim Elttør bolden på stolpen ved stillingen 2-1 til Tyskland...

Sådan har enhver fodboldnation sine fixpunkter. Her imellem vil man have nogle lange stræk med forglemmelige præstationer og middelmådige resultater, mens man venter på det næste højdepunkt. Præcis som vi har haft det med vores eget landshold siden 1992. Indtil sommeren 2021 ramte os.

En sådan lyksalighed kunne jeg godt have undt det færøske landshold. For de gav virkelig ALT i en charmerende demonstration af, hvad fodbold en sjælden gang kan, når miniputterne møder giganterne.

Alt for ofte bliver den slags kampe ligegyldige, som da Danmark bankede Moldova med 8-0 i marts, men i de sjældne tilfælde, hvor underhunden får færten af noget historisk, er det magisk at overvære.

En del af den gode fortælling om kampen mellem Færøerne og Danmark er også, at færingerne tog kampen med åben pande. Så længe kræfterne rakte, forsøgte de sig med et højt pres på det danske forsvar, og vi må ikke glemme, at den tidligere OB-profil Jóan Símun Edmundsson ramte overliggeren midt i anden halvleg.

Jeg jublede med Danmark efter kampen – eller rettere, jeg åndede lettet op – men jeg følte også med det færøske landshold, da de kom tilbage til vores fælles hotel efter kampen. Som den færøske anfører, Hallur Hansson, sagde med et træt smil:

»Jeg kommer til at ligge vågen hele natten.«

Andre læser også