Opsigtsvækkende undersøgelse tyder på, at fodbold har et dopingproblem. UEFA skal styrke indsatsen, mener Anti Doping Danmark-direktør.
Der bliver ikke fejet noget under grønsværen, der er heller ingen suspekte læger med kanyler og krudt i omklædningsrummet. Og i øvrigt er fodbold et teknisk anlagt spil, hvor doping ikke rigtigt har nogen nævneværdig effekt.
Det har været en fastgroet del af fodboldens forsvarstale, når talen er faldet på brugen af forbudte stoffer. Men at dømme efter tal fra en undersøgelse, som UEFA selv har foretaget, er det langt fra det sande billede. Ifølge tal fra en hidtil hemmeligholdt UEFA-rapport kan fodbold være inficeret af tunge og hyperpotente stoffer som anabole steroider.
Den engelske avis The Sunday Times er sammen med den stærkt dopingkritiske tyske TV-station ARD kommet i besiddelse af tallene fra den hidtil mest omfangsrige kortlægning af dopingprøver foretaget på topspillere.Og de mange test indikerer, at moderne fodbold har en tikkende bombe af et problem.
Op imod hver 12. spiller i undersøgelsen har så høje testosteron-tal, at det ifølge den engelske avis peger på en potentiel brug af anabole steroider.
Der er dog stadig et stykke vej fra de alarmerende tal til en nærmere granskning af de 68 spillere, som anonymt har leveret de suspekte urinprøver. UEFA hævder, at man på grund af »manglende standardisering« i prøvemetoden og udeladelsen af en såkaldt B-prøve, ikke har grundlag for at åbne en eventuel sag mod den enkelte spiller. Og dermed bliver de i alt 4195 test reelt værdiløse. Om ikke andet indtil UEFA strammer garnet og proceduren for dopingkontrol.
Ifølge direktør Michael Ask fra Anti Doping Danmark er UEFA dog på vej med en mere striks anti-doping politik. Og med den ny undersøgelse in mente er det en klog politik, siger ADD-bossen.
»Det er rigtigt set, at UEFA nu sætter ind på at finmaske deres dopingtests. Mit gæt vil være, at UEFAs dopingundersøgelse har været anvendt til at lægge rammerne for det program, som nu indføres i landsholds- og Champions League sammenhæng, men det må de selv kunne svare på,« siger Michael Ask til BT.
De opsigtsvækkende prøver stammer fra perioden 2007 til 2013 og kan af flere grunde ikke bruges offensivt, selv om man skulle have nok så solid en sag.
»Som jeg læser det, så kan disse prøver formentlig ikke bruges til noget i juridisk forstand, da en del af dem er fra før blodpassets indførelse. Derudover er det uklart, hvilke kriterier der ligger til grund for vurderingerne. Og hvilke 12 analyselaboratorier har været anvendt? Men de kan selvfølgelig anvendes til at vurdere en tendens,« anfører Michael Ask, som ikke vil frikende fodbolden fra en mistanke om biokemisk fusk.
»Der er stoffer, som påvirker både udholdenhed og styrke, så selvfølgelig kan doping bruges i fodbold,« pointerer Michael Ask, som håber at fodboldens verden begynder at lave hyppige blodtest, som man også kender det fra cykelsportens og atletikkens verden.
»Vi har jævnlig kontrol i både Superligaen og 1. division og tester også ved landsholdssamlinger. Vi har ingen indikationer på, at doping i dansk fodbold skulle været et udpræget problem,« understreges det.
