Han lukkede øjnene. Han gemte ansigtet i armene. Til sidst gik han.

Lionel Messi fik ikke det hele med, da Argentina tirsdag fik store bank af Spanien i en VM-testkamp.

Han måtte tage plads på tribunen på grund af en muskelskade, men da Spanien i det 74. minut bragte sig på 6-1, ville Lionel Messi ikke længere overvære massakren af landsmændene på Wanda Metropolitano i Madrid. Øverst i artiklen kan du se højdepunkter fra Danmarks VM-test-nullert mod Chile fra tirsdag aften

Kort efter rejste han sig og gik. Det kunne man se på tv-billederne fra kampen.

Og det gik ikke ubemærket hen blandt folk til stede på stadion. Som den Spanien-baserede journalist Ben Hayward skrev på Twitter:

»Mess rejste sig og gik indenfor, efter at Argentina indkasserede det sjette mål. Han havde set nok. Kan ikke bebrejde ham det,« skriver Ben Hayward:

»Med ham på banen ville det dog ikke være sket.«

De spanske mål blev scoret af Diego Costa, Thiago Alcantara, Iago Aspas, og så supplerede Isco lige med et hattrick. Og i takt med de mål faldt også Lionel Messis humør på tribunen:

Foto: JAVIER LIZON
Vis mere

Foto: GABRIEL BOUYS
Vis mere

Foto: GABRIEL BOUYS
Vis mere

En af de spanske målscorere, Diego Costa, satte efter kampen ord på situationen.

»Folk i Argentina kritiserer altid Messi en hel del, men man lægger mærke til det, når han ikke er med. Det er et helt andet hold,« sagde den brasiliansk-fødte angriber:

»Man kritiserer ikke en spiller som Messi. Man skal være taknemmelig for overhovedet at have ham.«

Også spanske Sergio Ramos sagde det:

»Messi er en unik spiller, og det er tydeligt, at Argentina er stærkere med ham.«

Cristiano Ronaldo havde heller ikke den bedste aften, da han forleden stortabte til Holland - og fik et uventet kys

Efter kampen tog den argentinske landstræner det fulde ansvar for det store nederlag, og han forsikrede om, at Lionel Messi

»Messi var med os hele vejen. Han havde en god uge på træningsbanen, men problemerne i benet blev ved med at være være der. Mess var i omklædningsrummet for at støtte sin holdkammerater,« sagde Jorge Sampaoli.

VM i Rusland begynder 14. juni. Her er Argentina i indledende gruppe med Island, Kroatien og Nigeria. Efterfølgende kan det danske landshold 'risikere' at stå over for Lionel Messi i ottendedelsfinalerne.