Det var en tårevædet John Travolta, der under Oscar-festen søndag aften præsenterede kategorien 'In Memoriam'.

Mens Lenny Kravitz spillede sit nummer 'Calling All Angels', blev de filmfolk hyldet, der er gået bort det seneste år.

Det gjaldt blandt mange andre skuespillerne Olivia Newton-John, Robbie Coltrane og Kirstie Alley.

Men flere blev glemt.

John Travolta præsenterede kategoerien 'In Memoriam' under Oscar showet. Foto Patrick T. Fallon / AFP.
John Travolta præsenterede kategoerien 'In Memoriam' under Oscar showet. Foto Patrick T. Fallon / AFP. Foto: PATRICK T. FALLON
Vis mere

Blandt andre 'Goodfellas'-skuespilleren Paul Sorvino, der døde i en alder af 83 år. Den sydafrikanske model og skuespiller Charlbi Dean, der døde, kort før filmen 'Triangle of Sadness', hvori hun havde en hovedrolle, fik premiere. Og 'Seks dage, syv nætter'-skuespilleren Anne Heche, der i august 2022 døde i en alvorlig bilulykke. Det skriver Los Angeles Times.

Udeladelsen har fået Paul Sorvinos efterladte til at reagere:

'Det er ufatteligt, at min elskede far og mange andre fantastiske, dygtige, afdøde skuespillere blev udeladt,' tweetede Mira Sorvino efter festen:

'Oscar glemte Paul Sorvino, men det gør vi andre aldrig,' skrev hun.

Enken efter den 83-årige Hollywood-stjerne, Dee Dee Sorvino, beder nu om en officiel undskyldning fra Oscar-akademiet.

»Paul Sorvino var en af de største skuespillere i filmhistorien i Hollywood. Det er utænkeligt, at han ville blive udeladt af 'In Memoriam'-delen af ​​Oscar-uddelingen,« har hun ifølge People sagt:

»Fejl sker, men den her var en stor én. Akademiet skal give en undskyldning, indrømme fejlen og gøre det godt igen,« siger hun ifølge mediet.