46-årige Amanda Holden, dommer i det engelske underholdningsprogram ’Britain’s Got Talent’, har ifølge flere seere overskredet grænserne for, hvor afklædt man kan tillade sig at optræde på direkte TV.

Det skriver The Telegraph.

Faktisk er flere seere så forargede over den engelske TV-stjernes valg af tøj i forbindelse med tre udseendelser af talentshowet, at de har anmeldt hende for at optræde upassende.

I alt har 683 personer klaget til Ofcom, Storbritanniens pendant til Pressenævnet, størstedelen af dem over Amanda Holdens tøjvalg. Og det er især en kjole fra designeren Julian MacDonald, der har fået dem op i det røde felt - den afslører det meste af hendes mave og barm, ligesom det meste af hendes ryg er blottet.

Se billedet her:

Også på Twitter langer flere seere ud efter Amanda Holden.

’Undskyld mig frøken Holden, men er du klar over, at børn ser dette show??? Vær venlig at tage noget tøj på, hvis du skal på TV,’ skriver Rose.

’Skam dig. Jeg forventede ikke, at en som dig med et godt hoved ville svigte mig. Så trist,’ skriver Gabriel Mfon Ekanem.

’Fuldstændig upassende til et familieprogram,’ skriver Christian Horne.

’Unge mennesker, denne kjole sender et forkert signal, hvilket er en skam. Normalt har du ellers god stil. Ikke i dag,’ skriver Angela.

Selvom Ofcom medgiver, at kjolen kan virke stødende, oplyser de, at den ikke vil få yderligere konsekvenser for Amanda Holden.

”Selvom noget af tøjet kan virke afslørende, vurderer vi, at det ikke var upassende, og at det ikke har skadet størstedelen af seerne,” siger en talsmand for Ofcom.