Filmanmeldelse: 'Where to Invade Next’ - fire stjerner ****

Den Oscar-vindende dokumentarist Michael Moore er tilbage med ny hårdtslående samfundskritisk doku-satire.

USA har ikke vundet en krig siden Anden Verdenskrig, så efter militære invasioner i bl.a. Korea, Vietnam, Cambodia, Liibanon,  Irak og Afghanistan, er det nu Europas tur.

Italien: Velfungerende middelklasse, hvor lønmodtagere årligt har 30-35 dages betalt ferie. Fem måneders barsel, 15 dages betalt bryllupsferie og tager hver dag hjem til to timers frokost. Foto: Scanbox

Vis mere

Samfundsrevser Moore sætter sig for at ‘stjæle’ det bedste fra de europæiske lande - begyndende med Italien: Velfungerende middelklasse, hvor lønmodtagere årligt har 30-35 dages betalt ferie. Fem måneders barsel, 15 dages betalt bryllupsferie og tager hver dag hjem til to timers frokost.

Frankrig: Sund mad i skolen, hvor frokosten er en del af undervisningen, der planlægges nøje af kok og diætist - og som faktisk billigere pr. elev end den friturestegte i USA.

Drop nationale test
Finland: Folkeskolen - maks. 20 timers undervisning om ugen, ingen lektier og bedste råd: Drop nationale test. Slovenien: Gratis uddannelse til udlændinge. Tyskland: 36 timers arbejdsuge og undervisning i ond fortid.

I Island møder Michael Moore tre kvindelige GEO'er og taler kvindekvoter. Vi hører om kvindestrejken i 1975 og han taler også med verdens første demokratisk valgte kvindelige præsident - Vigdís Finnbogadóttir - som var enlig mor. Foto: Scanbox

Portugal: Hvor ingen straffes for besidelse af narko - bedste råd fra øverste indenfor politiet: Afskaf dødsstraffen i USA. Norge: Fængselssystem, hvor kun 20 pct. vender tilbage indenfor fem år - modsat USAs 80 pct.

Pointen er, at mange af disse gode, positive ideer og tiltag faktisk er sået og groet i USA eller af amerikanere - så den amerikanske drøm lever i bedste velgående - bare ikke i USA.

Michael Moores bidrag til tidsbølgen med Occupy Wall Street og Bernie Sanders-vision er både sjov, positiv og tankevækkende - for kan vi ikke gøre det hele bare lidt bedre?

4 stjerner
'Where to Invade Next', USA, 2015.
Instruktør og manus: Michael Moore.
Premiere i udvalgte biografer landet over.

Se trailer: