Der er rift om Microsoft-aktien, efter selskabet tirsdag aften fremlagde sit kvartalsregnskab, der overraskede positivt.

Da den amerikanske børs åbnede onsdag, skød aktien opad. Techgiganten var ved 17-tiden dansk tid steget med over syv procent på S&P 500-indekset.

Microsoft fik et overskud på godt 18,3 milliarder dollar (cirka 122 milliarder danske kroner) i årets første tre måneder. Det er en stigning på ni procent i forhold til samme kvartal i 2022.

Omsætningen blev på 52,86 milliarder dollar (cirka 360 milliarder danske kroner).

Microsoft fik onsdag nej fra de britiske konkurrencemyndigheder til sit opkøb af spilkoncernen Activision Blizzard.
Microsoft fik onsdag nej fra de britiske konkurrencemyndigheder til sit opkøb af spilkoncernen Activision Blizzard. Foto: DADO RUVIC/Reusters/Scanpix
Vis mere

Det er ifølge selskabet kunstig intelligens og cloudbaserede abonnementstjenester, der har en medvirkende årsag til, at selskabet har omsat for flere penge end forudset i årets første tre måneder, skriver Ritzau.

Onsdag var dog ikke kun præget af positive nyt om Microsoft.

De britiske konkurrencemyndigheder vendte nemlig tommelfingeren nedad i forhold til Microsofts planer om at købe spilkoncernen Activision Blizzard.

De står blandt andet bag computerspillene Call of Duty, World of Warcraft og Candy Crush.

Konkurrencemyndighederne har afvist købet, da de mener, at det kan skade konkurrencen på spilmarkedet, skriver Ritzau.

Ifølge Reuters vil Microsoft appellere afgørelsen.