Danmark får svært ved at holde Tjekkiet fra at score, hvis man skal tro Keld Bordinggaard, tidligere dansk U21-landstræner og assistenttræner på A-landsholdet.

Det fortalte han, da han var gæst i B.T.s fodboldpodcast Fodbold FM med TV 2-værten Lasse Sjørslev, lørdag. Du kan høre podcasten nederst i artiklen eller i din podcast-app.

»Jeg tror ikke, at vi kan holde Tjekkiet fra at score. Schick er for klog til at finde chancerne, og lige nu er han også for dygtig til at sætte dem ind,« siger Keld Bordinggaard.

Keld Bordinggaard anbefaler, at hans tidligere chef Kasper Hjulmand sætter Andreas Christensen til at følge den hurtige Schicks dybdeløb.

Keld Bordinggaard var assistenttræner i Mainz, da Kasper Hjulmand var cheftræner. EPA/FREDRIK VON ERICHSEN
Keld Bordinggaard var assistenttræner i Mainz, da Kasper Hjulmand var cheftræner. EPA/FREDRIK VON ERICHSEN Foto: FREDRIK VON ERICHSEN
Vis mere

Patrik Schick har scoret fire gange ved den igangværende EM-slutrunde. Til daglig spiller han i Bayer Leverkusen, hvor Keld Bordinggaard er Head of coaching. Den tidligere danske træner har altså et indgående kendskab til den farlige tjekke.

»Han ser lang, ranglet og nogle gange lidt langsom ud, men det snyder. De der langsomme bevægelser, fordi han næsten er 1,90, men han er bestemt hurtig. Og noget hurtigere, end de fleste tror,« siger Keld Bordinggaard.

»Parret med det har han en fantastisk venstre fod, en bevægelighed og en spilintelligens, der både gør ham piv-farlig, når han bliver spillet i dybden, og når han bliver spillet i fødderne inde i mellemrummet. Han kan vende og dreje som få, afslutte med sit venstre ben, og så får han skæve ideer, som vi så i en af de første kampe, hvor han scorede oppe fra midten,« siger Keld Bordinggaard.

Patrick Schick scorede til 2-0 mod Holland i 1/8-finalen. EPA/Alex Pantling / POOL
Patrick Schick scorede til 2-0 mod Holland i 1/8-finalen. EPA/Alex Pantling / POOL Foto: Alex Pantling / POOL
Vis mere

På trods af den farlige tjekkiske frontmand Patrik Schick tror Keld Bordinggaard på en dansk sejr klokken 18 i Baku.

»Hvis vi kommer foran, og det gør vi, så skal tjekkerne åbne op. Og det er de rigtigt dårlige til, og der har vi rigtigt fine muligheder den anden vej, så jeg tror på 3-1 til Danmark.«

Du kan høre hele podcasten herunder, hvor Morten Bruun desuden er med på en telefon fra Aserbajdsjan.