Den kulørte time

“Der er ikke noget bedre, end kendte der skændes gennem medierne”.  Men det lader nu til, at Lisbeth Dahl lukker ned for konflikten mellem de to store revyer, Cirkusrevyen og Tivolirevyen.

Vi siger farvel til The Queen og Rock’n’Roll, og Per Kuskner fortæller om dengang, han interviewede Tina Turner og efterfølgende blev omtalt som hendes tyske kæreste.

Panelet kommer også omkring et logo, der ligner en røv, der slår en prut i form af et TV 2-logo.

Den kontante time

Jacob Heinel Jensen er med på telefon fra Washington, hvor Ron DeSantis også proklameret sit kandidatur som republikanernes præsidentkandidat og dermed Trumps store udfordrer. Måske kan en fortid i militæret og en erklæret krig mod Woke-bevægelsen bekæmpe Trump.

D. 5. juni tager Mette Frederiksen også til Washington. Hun skal langt om længe aflægge Biden visit. Det falder meget tilfældigt sammen med, at rygterne lige siger, at hun er på vej mod et topjob i NATO.

I Sorø har den konservative borgmester, Gert Jørgensen, angiveligt været lidt for gavmild med kommunens penge.

Og så har et Burlesque-show med en halvnøgen dame i et champagneglas forarget Aller Media  svenske medarbejdere.

Din vært er Nikolaj Vraa, og i panelet sidder Jonas Kuld Rathje, Anne Kirstine Cramon, Jakob Steen Olsen og Per Kuskner.

Programmet er produceret af Sarah Bech.