I denne uge tegner vi et portræt af en fattig dreng, der har arbejdet sig ud af Leningrads baggårde ind i KGB og helt til tops i Rusland. Vi forsøger også at blive klogere på det mystiske og hemmelige privatliv, der omfatter både elskerinder, uægte børn og storslåede paladser.

Den russiske præsident fylder 70 år i denne uge, men det er ikke kun derfor, han er på alles læber. Vladimir Putin har sat gang i en krig på europæisk jord, og det ser ud til, at han er villig til at gå langt for sin sag.

I studiet sidder seniorforsker Flemming Splidsboel og Emil Rottbøll, ruslandskorrespondent på Berlingske. Og til sidst i udsendelsen forsøger vi at blive klogere på Putins fremtid ved hjælp af en astrolog.

Din vært er Ditte Okman.

Programmet er produceret af Sarah Bech.