I 42 klasseværelser i Aarhus Kommune sidder der 28 skoleelever stuvet sammen. Det er det maksimale antal for, hvor mange elever der må sidder i en klasse. Set fra et økonomisk perspektiv er det sikkert en god idé at fylde samtlige pladser, men det kan næppe være godt for eleverne eller lærerne.
Det mener forældrene til eleverne i hvert fald ikke. Det gør rådmanden for området i øvrigt heller ikke.
I de kommende år bliver der endnu flere børn i Aarhus Kommune, og hvis kommunen ikke rubber neglene og får bygget flere lokaler, vil antallet af klasser med 28 elever stige og stige. Og det er der ikke mange, der drømmer om.
Slet ikke eleverne og lærerne.
På trods af de mange store klasser gik rådmanden for Børn og Unge i Aarhus Kommune i foråret i offensiven med en kampagne for at få flere til at tilvælge folkeskolerne i Aarhus Kommune.
»Flere skal vælge den lokale folkeskole,« lød parolen fra rådmanden dengang.
Argumentet for den kommunale charmeoffensiv er, at det gode børneliv næres af venskaber og fællesskaber, der hvor man bor.
»Og derfor giver det så god mening at vælge den lokale folkeskole,« lød det i marts fra rådmand Thomas Medom (SF).
Opfordringen hænger stadig som reklamer rundt om i kommunen, og tankerne er da smukke. At vi mødes og skaber bånd for livet igennem folkeskolen. At alle har samme mulighed for undervisning, uanset hvilket job ens forældre har.
Men inden du får flere elever ind på folkeskolerne, skal du nok lige kigge på, hvilken vare du tilbyder, rådmand.
I denne weekend træder tre mødre frem og fortæller, hvad det gør ved deres børn. Marianne Frier fortæller, at hendes søn ikke kan overskue larmen i sin klasse, og Linda Charning fortæller, at hendes søn trækker sig i frikvartererne for at få en smule ro i løbet af skoledagen.
Klassekvotienten i Aarhus Kommune er i forvejen en af landets højeste, og tallet kommer ifølge de officielle prognoser til at stige.
Folkeskolerne i Aarhus har ikke brug for flere elever, de har brug for mere plads og flere voksne, der kan sørge for, at alle elever finder sig til rette i den inkluderende folkeskole.
I denne weekend siger rådmand Thomas Medom som svar til kritikken, at han også mener, det er et stort problem.
Han ville faktisk gerne sænke loftet i Aarhus Kommune til 24 elever pr. klasse. Men hvis det skal blive til virkelighed, skal der findes et beløb i mange millioner-klassen i den kommunale kasse. Måske i milliardstørrelsen.
Det har dog ikke været et punkt i disse års budgetforhandlinger, da man har prioriteret specialområdet, forklarer han.
En ændring af klasseloftet i kommunen skal ske ved at hæve skatten for borgerne i Aarhus, siger Thomas Medom. Det er ærlig snak, men kan det virkelig passe, at man ikke kan finde en løsning inden for de budgetter, man har på området? Nej, det kan det ikke.
Det må være muligt at være kreative og finde på måder, hvor man kan drive en folkeskole i landets næststørste by uden at hæve skatten eller stuve elever sammen i klasser, der er fyldt til bristepunktet.
Tanken om den fælles folkeskole er god, men ikke hvis prisen er for høj.
