Så kom den. Kritikken af Folkemødet, der angivelig ikke er folkeligt nok.
Denne gang er det debattøren Ali Aminali, der i Berlingske klandrer Folkemødet, der begynder i denne uge, for at være en fest for eliten.
Han mener, det er for dyrt at komme på Folkemødet, og det udelukker almindelige danskere fra at deltage, er hans pointe. Han sammenligner det endda med uge 29 i Skagen, kendt som Hellerup-ugen. Ali Aminali mener, man burde rykke Folkemødet til Herning, hvis man vil gøre det til en folkefest.
Det er nærmest en rituel kritik, der dukker op hvert år i begyndelsen af juni kort før Folkemødet. Men faktum er, at der deltog 65.000 mennesker på det seneste Folkemøde i 2019. En stor del af dem er hverken lobbyister, journalister eller politikere. Så mange af den slags findes der simpelthen ikke.
Ja, det er dyrt at bo på Bornholm i forbindelse med Folkemødet, og det ekskluderer nogen fra at deltage. Det er udslag af, at Folkemødet er rasende populært. Både for politikere og de mange tusinde danskere, der deltager.
Ifølge Ali Aminali er det primært ældre mennesker, der tøffer rundt til Folkemødet og følger debatterne. Men er de ældre ikke en del af folket?
Folkelighed er altså andet end leverpostej, pilsnere og Lars Lilholt. Selvfølgelig ville det være ønskværdigt, at alle havde råd og mulighed for at deltage, men når noget bliver populært, stiger prisen. Det gælder også for Folkemødet.
Det ville også blive dyrt i Herning, hvis det blev populært. Udbud og efterspørgsel fungerer alle steder.
Det står i øvrigt Herning frit for at levere et folkemøde. Den slags knopskyder i hele landet i disse år. I Skive har de netop haft besøg af Barack Obama til Skivemødet, i Hirtshals holder man Naturmødet, og festivalen Heartland er også netop løbet af stablen på Egeskov Slot.
Der er masser af muligheder for at deltage i demokratiet – også uden for Folkemødet.
At det er populært blandt journalister, politikere og lobbyister, gør det ikke ufolkeligt. Det gør det tværtimod interessant for folket. Det viser besøgstallene hvert år.
