Det har været nogle tumultariske år for virksomheden Ladybox, der indtil nu har haft flere celebre investorer bag sig.
For over et år siden begærede virksomheden sig konkurs, mens begæringen blev taget under behandling i april 2024.
Og nu er investor Jesper Buch og sangeren Medina officielt ude af virksomheden, som det er offentliggjort af det officielle virksomhedsregister fredag.
Ladybox specialiserede sig i at sælge en månedlig forkælelsesboks til kvinder på abonnement.
Det hele startede for godt seks år siden, da de to veninder og virksomhedsejere dukkede op for løverne i DR-programmet 'Løvens Hule'.
Her spåede Jesper Buch, at firmaet »ville gå konkurs indenfor to år«.
Det blev dog til flere år end to, og da Ladybox dukkede op i 'Løvens Hule' igen i 2023, var det med en omsætning for millioner og økonomisk støtte fra kendissen Medina.
Og det fik de to investorer Jacob Risgaard og Jesper Buch til at investere i abonnementsvirksomheden.
Men i 2024 fik Jesper Buch delvist ret i sin profeti, da virksomhedsejerne meldte ud, at de lukke forretningen, og det fremgik af Statstidende, at de havde begæret konkurs.
Således er Jesper Buch og Medina nu helt ude af Ladybox.