Udviklingsminister Søren Pind er sammen med sin mangeårige ven Pelle Voigt, som han tidligere har udgivet dansk musik med, blevet tilbudt at synge ved en mindehøjtidelighed for den nu afdøde Tøger Seidenfaden.

 Det har han sagt ja til, til trods for at det må være på bekostning af en rejse til Kenya.

'Har besluttet at afkorte rejse til Kenya. Er blevet bedt om af famillien at synge sammen med Pelle til Mindehøjtideligheden for Tøger. Det var for svært ikke at gøre...' skriver han på sin Facebook-profil.

Chefredaktøren på Politiken, Tøger Seidenfaden, døde 27. januar af kræft. Han blev kun 53 år gammel.