Er det en ulv? I så fald er det første billedbevis for, at ulven findes i Sønderjylland.

I mere end et år har det været et faktum, at ulven er tilbage i Danmark efter 200 års fravær, og der bliver jævnligt knipset billeder af dem i natur - og måske i særdeleshed - ulveentusiasters opstillede fotofælder.

Denne ulv gik i en sådan fotofælde den 6. november. Billedet er taget i Skast Mose i Tønder Kommune cirka 15 km nord for den dansk-tyske grænse og blot få kilometer fra vestkysten.

Ifølge Facebooksiden 'Ulv i Danmark', der administreres af zoolog og rovdyrekspert ved Statens Naturhistoriske Museum, har den tyske ulve-ekspert Ilka Reinhardt bekræftet overfor Naturstyrelsen, at der er tale om en ulv.

I november 2012 fandt Naturstyrelsen en død ulv i Nationalpark Thy i Vendsyssel, og siden er ulvene blevet spottet flere forskellige steder i landet.

På Naturstyrelsens hjemmeside kan du finde mere info om ulvene og deres færden.