Faktabøger for børn og unge sælger tilsyneladende som aldrig før. Forklaringen? Vi vil vaccinere de yngste mod nettets voksende flodbølge af løgn og misinformation.
Børn er uendeligt videbegærlige, fakta er in, og der er tilsyneladende næsten ingen grænser for kompleksiteten af de emner, som børn kan håndtere.
Sådan må man konkludere efter at have kastet et blik på julens danske bogsællerter for det yngre publikum.
Årets mest solgte børnebog herhjemme tegner således til at blive rockmusikeren og biologen Johan Olsens »Bogen om verden«, der på finurlig og humoristisk vis formidler store og notorisk svære emner som relativitetsteorien, livets opståen og selv kvantemekanik for større børn.
Der er også – på andet år – godt gang i salget af musikeren og børne-TV-værten Sigurd Barretts stort anlagte danmarkshistorie for børn i to bind, og i skuespilleren og børne-tv-værten Sebastians Kleins populære billedværker om mærkelige, farlige eller fantastiske dyr.
Tilmed synes nordmanden Jostein Gaarders efterhånden 26 år gamle filosofihistorie og verdensbestseller »Sofies verden« at have fået en mindre renæssance i år, ligesom jeg (ubeskedent) ikke vil undlade at nævne, at min egen astronomibog for lidt større børn »Rejsen til rummet« med fokus på bl.a. Big Bang og sorte huller har solgt pænt her op mod jul.
Men hvad er forklaringen på denne tilsyneladende bølge af videnskabs-, historie- og faktabøger for børn og unge? Er der blot tale om voksnes forsøg på at give poderne et fordybende og analogt modsvar til de næsten uendelige mængder digital skærmunderholdning på Netflix, Snapchat og YouTube?
Det er utvivlsomt en af årsagerne. Bøger kan stadig noget med fordybelse, som berøringsskærmen ikke kan. Men det kan alle bøger.
En anden, mere nærliggende og interessant forklaring kan derfor være, at forældre og bedsteforældre ønsker at polstre den opvoksende generation mod en af nutidens største svøber: misinformation – også kaldet fake news.
På deres vandringer rundt på nettet – ikke mindst på sociale medier med links til tvivlsomme videokanaler, blogs og hjemmesider – vil de yngre skærmbrugere næsten uundgåeligt støde på mere eller mindre forførende historier om, at Jorden er flad, at mennesker aldrig har været på Månen, eller at Jorden og mennesket er opstået ved et guddommeligt trylleslag.
De kan også ramle ind i »velunderbyggede« påstande om, at menneskeskabt global opvarmning er en gigantisk løgn, at man får autisme af at blive vaccineret eller for den sags skyld i »overbevisende« redegørelser for, at USA selv iværksatte det i de unges bevidsthed nærmest oldgamle angreb på World Trade Center i 2001.
Af samme årsag er det et sundt modsvar til svøben at forære børn og unge velformidlede og videnskabeligt orienterede fagbøger. Dermed er der håb om, at man i god tid kan vaccinere dem mod en række af de himmelråbende påstande, der florerer i det digitale univers.
Alt peger endda på, at behovet for »misinformations-polstring« vil stige i de nærmeste år, hvor der vil blive taget stadigt mere højteknologiske og forførende metoder i brug for at fylde både børn og voksnes hjerner med løgn og propaganda.
Det vil bl.a. sige en verden, hvor også lyd, tale og tilsyneladende autentiske billeder på nettet i stigende omfang vil være forfalskede.
Men dertil kommer, at børn er forbløffende nysgerrige og videbegærlige. Det ligger dybt i deres natur, og det skyldes, at de ejer evnen til at undre sig.
De stirrer op på himlen og spørger: »Hvorfor er den blå?« De kigger med et let skræmt blik på deres elskede far og mor og spørger: »Hvorfor skal man egentlig dø?« Eller de ser et billede fra rummet af vores smukke, blå planet og spørger: »Hvor kommer Jorden fra – og hele den vide, vide verden?«
Den slags fundamentale spørgsmål holder mange af os (og måske i virkeligheden de fleste) op med at stille i takt med, at vi bliver ældre.
Langsomt mister vi evnen til – og fornøjelsen ved – at undre os. Vi begynder at tage verden for givet. Den er bare, som den er, hvorved vi risikerer at danne et fastlåst og nogle gange skævvredet virkelighedsbillede.
Derfor er det en fremragende idé at gøre sit bedste for at fastholde og nære evnen til at undre sig. Det gælder selvfølgelig hos os selv, men ikke mindst handler det om at hjælpe de yngste generationer med at finde troværdige og forståelige svar på de grundlæggende spørgsmål, som de evigt stiller sig selv.
Jo tidligere, man formår at nære og fodre den nysgerrighed, jo større er chancen for, at mennesker gennem resten af livet vil fortsætte jagten på troværdige svar med stadigt flere nuancer i.
Det var bl.a. denne utrættelige jagt på at finde ind til dybe kerner af sandhed, der gjorde Albert Einstein i stand til som 26-årig at formulere sin specielle relativitetsteori, Niels Bohr til i en alder af 27-28 år at udvikle sin banebrydende atommodel eller for den sags skyld den franske filosof René Descartes i stand til i løbet af enkelt mirakelnat som bare 23-årig at udvikle analytisk geometri og udtænke den filosofiske grundsætning »Jeg tænker, derfor er jeg«.
Glædelig bogjul.
