Den gribende dokumentar 'Da Aage forsvandt', om Aage og Ritas barske kamp mod demens, rørte hele Danmark i april. Rita fortæller her, hvordan de har det i dag, og hvordan hun forbereder sig på en fremtid uden sit livs kærlighed.

Han kæmper med at finde ordene, Og med at huske, hvem folk er. For hver dag, der går, æder sygdommen sig langsomt, men sikkert ind på den nu 63-årige tidligere gymnasielærer i matematik Aage Rasmussen.

Det er blot fire måneder siden, at BT sidst fortalte historien om Rita Knudsen og hendes mand Aage, der blev landskendte, fordi ægteparret i TV2-dokumentern ’Da Aage forsvandt’ gav danskerne indblik i, hvad det vil sige at få demenssygdommen alzheimer.

LÆS OGSÅ:

En sygdom, der får koncentration, hukommelse og sprogfærdigheder til langsomt at forsvinde, og som til sidst bliver så alvorlig, at den påvirker de områder i hjernen, der styrer vores bevægelser og vejrtrækning, så man dør.

Og selvom fire måneder måske lyder af kort tid, er der sket voldsomme forandringer for Aage Rasmussen:

»Jeg kan se, at han er begyndt at gå mere ind i sig selv. Men han lyser stadig op, når jeg kommer for at besøge ham på plejehjemmet. Han får et stort smil på læben, og så skal han have et kys. Han er god til hele tiden at ville have kys og at skulle kigge mig i øjnene. Når man kommunikerer på den måde, er der enormt meget inderlighed. Den kan godt være svær, fordi jeg ved, at jeg ikke længere har ham på samme måde. Det minder mig nok om det, vi tidligere havde sammen,« siger Rita Knudsen.

KLIK HER og opret abonnment på PLUS (1. måned er gratis) og læs mere om Aage og Rita. Sidstnævnte forbereder sig på en fremtid uden sit livs kærlighed, og du får blandt andet Ritas gode råd, som pårørende til en person med demens.

Det får du i denne PLUS-pakke:

  • 'Jeg savner ham'
  • Rita Knudsens gode råd til pårørende
  • Guide: Sådan forebygger du demens