Lyt til artiklen

Dansk journalistik er ramt af en sag om mulig svindel med opdigtede kilder og falske interview med fodboldstjerner. Sagen har den danske sportsjournalist Michael Qureshi i centrum, men har også ramt mediehuse som Berlingske, JP/Politiken og Egmont. Og den spanske verdensmester Cesc Fabregas fik en helt uønsket birolle.

Den spanske fodboldstjerne Cesc Fabregas blev med ét rigtig upopulær. Præcis en måned efter sit skifte tilbage til spanske Barcelona fra engelske Arsenal i august 2011 var London-klubbens fans oprørte over Fabregas’ uhørte afskedssalut.

I et interview med det engelske fodboldmagasin Sport Magazine havde Cesc Fabregas angiveligt sagt, at han forlod London, fordi han gerne ville bruge sit talent i en klub, der rent faktisk havde mulighed for at vinde noget. Dermed fik han også sagt, at hans britiske klub i mere end otte år ikke kunne vinde trofæer. Han fremhævede oven i købet et par rivaliserende klubber på bekostning af Arsenal.

Det var en spektakulær historie, der straks spredte sig til de store britiske mediehuse. Der var bare ét problem med interviewet med den spanske verdensstjerne: Det havde aldrig fundet sted.

Cesc Fabregas var rasende.

»Jeg har ikke givet et interview siden pressekonferencen ved min præsentation,« skrev han på Twitter med henvisning til ankomsten i den nye klub.

Opdateringen blev fulgt af flere tweets, hvor han bl.a. gav udtryk for, at journalister er uprofessionelle og skriver, hvad de vil.

Men skaden var sket. Historien var for længst blevet spredt rundt i det globale medielandskab og kunne læses på hjemmesider lige fra The Guardian til Daily Mirror – og Ekstra Bladet i Danmark.

Samme dag historien gik sin sejrsgang, ringede Cesc Fabregras’ agent til det britiske sportsmagasin og krævede, at historien omgående blev trukket tilbage. Fem dage efter indrømmede Sport Magazine, at interviewet med den spanske verdensstjerne aldrig havde fundet sted. Et interview, som magasinet havde købt af den hollandske medievirksomhed Hakkie Tikkie Media.

Sportsjournalisten der ikke findes

Forfatteren til artiklen hed Oscar Rodriguez. Og det er her, at sagen om Cesc Fabregas krydser sagen om den danske sportsjournalist Michael Qureshi, der i månedens begyndelse blev bortvist fra Ekstra Bladets redaktion.

Michael Qureshi indrømmede, at han i sin tid som journalist på bl.a. BT og Ekstra Bladet har opfundet en række navne på kilder og journalister. En af de journalister, som Qureshi har citeret og forfattet artikler sammen med, hedder Oscar Rodriguez – altså præcis det samme som manden, der skrev den falske historie om Cesc Fabregas.

Sagen med den danske journalist Michael Qureshi udvikler sig dag for dag.
Sagen med den danske journalist Michael Qureshi udvikler sig dag for dag. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

Men sportsjournalisten Oscar Rodriguez findes ikke i virkeligheden.

Michael Qureshi hævder, at der findes et virkeligt menneske bag navnet Oscar Rodriguez og de andre opdigtede kildenavne, men at han ikke ønsker at afsløre personernes sande identitet. Det efterlader en sag med mystiske sammenfald, hvor der stadig er flere spørgsmål end svar.

Sagen sætter spørgsmålstegn ved etikken i den danske journaliststand. Én ting er at snyde med kilder, men hvorfor var der ingen kolleger eller chefer, der opdagede det?

Det var et spektakulært interview på forsiden af Ekstra Bladet, der kickstartede sagen. 22. oktober i år bragte avisen et opsigtsvækkende interview med den argentinske verdensstjerne Gonzalo Higuain, der stod frem og storroste det danske fodboldhold FC Midtjylland, som italienske Napoli senere samme aften skulle møde i en Europa League-kamp.

Forfatteren til artiklen var Michael Qureshi og en person ved navn Alessandro Calandrelli, angiveligt en freelancejournalist fra Italien.

Der var ligesom i den engelske sag bare ét problem. Interviewet havde aldrig fundet sted. På Napolis officielle Twitter-profil blev Michael Qureshis historie allerede samme dag skudt ned: Higuain havde ikke givet noget interview.

Troværdigheden er på spil

Berlingske har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Michael Qureshi til sagen.

Den handler helt grundlæggende om, hvorvidt læsere, lyttere og seere kan stole på journalister. Det forklarer Vibeke Borberg, forskningschef og underviser i medieret og presseetik ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Ifølge hende er sagen dybt alvorlig og handler om langt mere end en enkelt journalists omgang med sandheden.

»Den grundlæggende præmis for, at journalistik kan have samfundsrollen som kritisk vagthund, er helt enkelt, at befolkningen kan stole på rigtigheden af de oplysninger, der kommer frem,« siger Vibeke Borberg.

Det er især det faktum, at flere ting peger på, at nogle af Michael Qureshis artikler har bygget på falske kilder, der gør sagen særlig alvorlig, mener Vibeke Borberg, der understreger, at der fortsat er mange ubekendte.

»Journalistikkens troværdighed sættes over styr, når læserne ikke bliver oplyst om, at der bruges pseudonymer. Og det er selvfølgelig endnu mere alvorligt, hvis kilden til oplysningerne slet ikke findes. Hvis det var nogle kilder, der af beskyttelseshensyn fik pseudonymer, ville det stadig være alvorligt, fordi det ikke tydeligt fremgik af artiklerne. Men det er trods alt ikke lige så alvorligt, som at der ikke har været en kilde,« siger hun.

Det er ikke alene kommet frem, at Michael Qureshi har opdigtet navne på kilder. Det er også kommet frem, at han har citeret rigtige personer for ting, som de efterfølgende har afvist nogensinde at have sagt. Eksempelvis blev en skotsk journalist ved navn Paul Hughes i en artikel i B.T. af Qureshi sidste år citeret for udtalelser om Michael Laudrups trænergerning i Qatar. Paul Hughes findes godt nok, men har over for Politiken afvist, at han nogensinde har talt med Qureshi eller i det hele taget udtalt sig om Laudrup.

Artikler på stribe trukket tilbage

Som konsekvens af sagen har Berlingske Media, Egmont og Ekstra Bladet trukket adskillige artikler tilbage. Gennemgår man artiklerne i Ekstra Bladet, viser der sig at være flere mystiske sammenfald. For navne, som Michael Qureshi allerede har erkendt at have opfundet, optræder i Ekstra Bladet, før Qureshi overhovedet blev ansat på avisen.

Ekstra Bladet har trukket fem artikler tilbage, som Qureshi har skrevet, men har trukket yderligere 16 artikler tilbage købt af hollandske Hakkie Tikkie Media – samme medie, der solgte den falske historie om Cesc Fabregas til Sport Magazine i England. Det viste sig, at navnene på to af forfatterne til nogle af Ekstra Bladets historier købt fra Hakkie Tikkie Media er gengangere i sagen. Den ene hed Francesco Pierini – et navn, som Qureshi har citeret. Det andet navn er Oscar Rodriguez.

Der er fortsat et utal ubekendte faktorer, men navnesammenfaldet åbner således mulighed for, at personerne er en total konstruktion.

»Det er yderst besynderligt, at navnene går igen,« som sportschefen på Ekstra Bladet, Allan Olsen, udtrykte det på et pressemøde for knap en uge siden.

Der er dog på nuværende tidpunkt ikke noget bevis på, at Michael Qureshi har noget med hollandske Hakkie Tikkie Media at gøre. Samtidig har hovedpersonen ikke ønsket at fremlægge de rigtige navn bag pseudonymerne. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Michael Qureshi til denne artikel.

Tilbage i den engelske sag om Cesc Fabregas fik hovedpersonen selv understreget for fans og læsere, at han aldrig havde haft noget dårligt at sige om Arsenal. På Sport Magazine var de chokerede over, at de havde købt et falsk interview af Hakkie Tikkie Media. Det siger Simon Caney, som var redaktør på Sport Magazaine, da de bragte intervievet med Fabregas.

»Gennem Hakkie Tikkie prøvede vi at få fat på Oscar Rodriguez. Det lykkedes ikke. Vi fik at vide, at han vist var rejst tilbage til Sydamerika, hvor han kom fra.«