Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Roligt vand kan skjule store farer

Manglende kendskab til naturens signaler får mange af Vesterhavets badegæster til at gå og svømme lige derhen, hvor risikoen for farlige strømme er størst.

De vandhungrende turister søger områder med roligt badevand, men manglende skum på bølgerne er ofte tegn på anderledes og langt mere alvorlige farer under overfladen, advarer Michael Iversen, der er driftchef ved Trygfonden, som driver livreddertårnene langs de danske kyster.

- Normalt bryder bølgerne lige over de sandbanker, der løbet parallelt med stranden nogle meter ude i havet. Det kan virke ret voldsomt ved Vesterhavet, hvor der meget vind og store bølger.

Når badegæsterne så får øje på et sted, hvor bølgerne ikke bryder, så virker det jo dejlig fredeligt, og så går man måske derhen med sine børn. Men grunden til, at bølgerne ikke bryder, er at der er kommet et hul i sandbanken lige på det sted. Og så opstår der helt naturligt en meget kraftig lokal strøm væk fra stranden lige der. Mange drukneulykker sker, fordi folk bliver trukket til havs i den slags strømme og går i panik, når de indser, at de ikke har kræfter til at kæmpe imod, siger Michael Iversen.

Han og Trygfonden råder derfor badegæster langs hele Vestkysten til at undgå at bade på steder, hvor vandet virker påfaldende roligt i sammenligning med omgivelserne. Er man på en strand med livreddere, bør man bade inden for de flag, de har sat op i vandkanten, da havet her løbende undersøges for strømme og andre farer.

 

Andre læser også